Spørgsmål ang. SKAT

#1| 0

Hej PN.

Kan ikke finde svar nogle steder, og kender ikke nogle der kan give mig et klart svar. Ja, jeg ved godt at jeg 'bare' kan ringe til SKAT, men nu prøver jeg altså her.

Sagen er den at jeg lige har været inde og ændre min forskudopgørelse, og resultatet af dette blev at mit beskæftigesesfradrag steg fra 2,5k til 15k.
- Jeg har dog tjent (kommer til at tjene) det samme i 2012 som jeg kommer til i 2013. Meeen, i min forskudopgørelse jeg fik i slutningen 2011 (altså hvor meget de regner med jeg tjener i 2012) stod der et beskæftigesesfradrag på 2,5k, og en indkomst 150.000 under den jeg har opnået.

Da jeg ikke ændrede min forskudopgørelse i 2011 (gældende for 2012), kan jeg vel se frem til at få omkring 12.000 kr. tilbage i SKAT i her i slutningen af marts? Eller er jeg helt gal på den? :)

Tak for hjælpen

ThaDealOne

Redigeret af ThaDealOne d. 14-12-2012 01:16
14-12-2012 01:07 #2| 0

Nej du får ikke 12.000 kr. Du får cirka 4500 kr.

14-12-2012 01:08 #3| 0

Hvordan kommer du frem til det? :)

14-12-2012 01:11 #4| 0

Først er det lidt svært at beregne ud fra det du giver mig, men hvis du mener at du får 12.500 mere i fradrag som ikke er medtaget i din forskudsopgørelse, og du ikke skylder skat for 2010 og alt andet passer, så burde du få personskat(0,37)*fradrag (12500)= 4500 kr cirka. 1 fradragskrone giver ikke 1 udbetalingskrone.

Redigeret af Poketless d. 14-12-2012 01:18
14-12-2012 01:21 #5| 0

Bare sig hvilke tal du mangler, og så kommer de :)

Altså, når jeg får løn så bliver der jo først trukket 8% AM bidrag af hele lønnen, og derefter har jeg mit fradrag på ca. 4000 som jeg ikke skal betale skat af - Men da jeg burde ha fået ca 12k mere i fradrag (min egen fejl, da jeg ikke rettede forskudopgørelse), så svarer det jo til at der burde blive 'fratrukket' 5000 i fradrag, i stedet for 4000, og altså hermed 12k til udbetaling?? Eller?? :)

- Jeg betaler bundskat (38%), falder til 37% i 2013.

- Mange tak for hjælpen Poketless! ;)

14-12-2012 01:25 #6| 1

Har du skattemæssigt taget højde for, at du har tjent 150.000 kr. mere end, hvad der fremgår af din forskudsopgørelse?

Redigeret af Muhsen d. 14-12-2012 01:25
14-12-2012 01:31 #7| 0

Jeg er ikke helt med Muhsen

Min forskudopgørelse jeg fik i slutningen af 2011 (gældende 2012) stod der at de regnede med 50.000 (et tal jeg ikke ændrede), men jeg runder i år 200.000. Jeg har hver måned betalt 38% skat af alt hvad jeg har tjent over 4000 kr (jeg har jo haft fradrag på 4000, men burde jo ha haft på 5000)

Måske jeg har fanget nu hvad pocketless mener - Når jeg burde ha haft 1000 mere om måneden i fradrag, så har jeg jo stadig modtaget penge for det jeg har tjent fra 4000 til 5000, men bare betalt 38% skat, og så skal bare ha de ca 380 pr. måned tilbage?
Så jeg kan se frem til ca. 4.500 i slutningen af marts.

Tak for hjælpen!! :)

14-12-2012 04:25 #8| 0

Som Poketless er inde på, så er der mange der er i tvivl om hvad fradrag er.
Et personfradrag som alle har, har en skatteværdi på ca 37-38%. Dvs for hver kr. personfradrag du har, skal betale 37 øre mindre i skat.
Et andet slags fradrag er ligningsmæssige fradrag, som beskæftigelsesfradrag ligger under. Beskæftigelsesfradraget er i 2012 et fradrag på 4,4% af din lønindkomst dog maks 14.100 kr i fradrag. I 2013 stiger dette fradrag til 6,95% og maks 22.300 kr. Dette fradrag har dog ikke den samme skattemæssige værdi som dit personfradrag. Skatteværdien af dette er kun omkring 32-33%.
Hvis der på din forskudsopgørelse for 2012 står 50.000 kr. i løn, men du kommer til at tjene 200.000., er det korrekt at du vil få penge tilbage i skat, svarende til værdien af det manglende beskæftigelsesfradrag på 200.000 - 50.000 = 150.000 kr * 4,4% (beskæftigelsesfradrag) = 6.600 i fradrag * 0,32 = 2.112 kr. tilbage i skat.
Du skriver at efter du har rettet din forskudsopgørelse er dit beskæftigelsesfradrag steget fra 2500 til 15000. Det må være din forskudsopgørelse for 2013 du har rettet, da du i 2012 kun kan have 14100 i beskæftigelsesfradrag og at dette vil kræve en lønindkomst på omkring 320.000 kr. Hvis dit beskæftigelsesfradrag i 2013 er på 15000, vil det kræve en indkomst på ca 216.000 kr.
Men som tidligere udregnet vil du få ca 2.112 kr tilbage i skat for 2012, såfremt alle dine andre tal passer med det forskudsregistrerede.

Håber det var til at forstå.

Redigeret af krabbefar d. 14-12-2012 04:26
← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar