Realkredit - tager banken fejl?

Hej folkens

Jeg har en undren omkring sammenhængen mellem bidragssatser og afdrag på realkredit kontra banklån, som jeg gerne vil dele med jer og have en "diskussion" omkring, særligt i lyset af den seneste tids udvikling i bidragssatserne hos flere af realkreditinstitutterne.

Helt kort er mit spørgsmål/min undren: Kan det virkelig altid betale sig at vælge afdragsfrihed på sin realkredit, når man også har banklån (i størrelsesordenen 10-15% af boligens værdi), eller kan det i nogle tilfælde - på grund af de relativt lave renter på banklån og høje bidragssatser ved afdragsfrihed - reelt betale sig at afdrage på sin realkredit fra start?

Min undren udspringer af egne erfaringer fra en igangværende dialog med banken omkring finansiering - fakta er som følger:

- Ejerlejlighed i hovedstaden købt i maj måned for kr. 4.255.000 (overtagelse 01/08)

- Ungt par på cirka/knap 30 år (ingen børn) - tidshorisont i lejlighed 5-10 år alt afhængigt af hvad fremtiden bringer

- Krav om udbetaling på kr. 215.000

- Egen opsparing til rådighed cirka kr. 325.000

- Samlet indtægt på cirka netto 50.000 om måneden med forventning om et pænt stigende lønniveau fremadrettet, i hvert fald for den ene af os (den der også pt tjener mest)

- Udover den faste løn også en (realistisk) mulighed for årlig bonus i niveauet 90.000 - 180.000 før skat, som eksempelvis vil kunne bruges til ekstraordinær nedbringelse af (bank-)lån

- Vi har lagt os fast på Nordea som bank/realkredit, og har indtil videre været mest stemt for F3/F5 med formodning om afdragsfrihed pga. vores behov for banklån i størrelsesordenen 12,5 - 15% af boligens værdi

- Tilbudte boliglån: 3,95% ved almindeligt boliglån, eller 4,7% ved boligkredit/prioritetslån (4,7 både i udlån og indlån)

Der, hvor det for alvor bliver interessant, er vedhæftede oversigt modtaget fra Nordea med udgangspunkt i et realkreditlån med en hovedstol på 3.359.000 kr. og etableringsomkostninger på 10.019 kr.:

Det jeg studser over, er, at vi ved at vælge F3 (afdrag) frem for S3 (afdragsfri) årligt sparer kr. 12.011 (før skat?) i de samlede rente- og bidragsudgifter. Denne besparelse opnås ved at afdrage på realkreditten, hvilket giver os en "likviditetsbelastning" på årligt kr. 103.428 svarende til forskellen mellem månedlig ydelse efter skat på de to lån.

Når jeg så sammenligner med, hvad vi ville have sparet i rente ved at afdrage på vores boliglån i sted, er det logiske regnestykke for mig at sige 103.428 (merydelsen ved F3 kontra S3) ganget med rentesatsen på eksempelvis 4,7% = 4.861 før skat. Vælger vi at afdrage de 103.428 på banklånet, sparer vi altså de 4.861 (i praksis vel reelt mindre pga. den løbende rentetilskrivning), men må så hoste op med 12.011 yderligere årligt i renter og bidrag på realkreditlånet.

Kan det virkelig passe, at det giver mening, eller overser jeg noget, der gør, at det alligevel bliver mere fordelagtigt at afdrage banklånet hurtigst muligt trods den højere bidragssats?

Min bankrådgiver rystede bare på hovedet af mig og henholdte sig til den højere ÅOP på banklånet end på realkreditlånet, hvilket jo isoleret set også er korrekt, men hvad går så galt i mit regnestykke ovenfor? Og hvor meget ændrer det i besvarelsen af det spørgsmål, om vi har 100.000 eller 400.000 stående (efter udbetalingen) til eksempelvis at fungere som "modsvar" til boligkreditten?

Ser frem til at høre fra eksperterne!

/diller

@dillerhans.

Du har helt ret - Det kan ikke altid betale sig at afdrage.

Vil du have det billigste lån i forhod til renter og biddrag tager du 0-60% afdragsfrit, 60-80% med afdrag og 80%+ som banklån (evt som en kassekredit)

Det skyldes at afdragstillægget - som følge af afdragsfriheden for 60-80% delen af lånet - giver en ÅOP stigning der er så stor at det er bedre at afdrage på denne del, og afdrage mindre på banklånet.

Hej Carl

Tak for svar, det er rart at høre, at jeg ikke er helt galt på den. Det lyder til, at jeg skal forsøge at få dem til at lave et tilbud på to-lagsbelåning som du foreslår.

Men det er da chokerende, at ens bank-"rådgiver"/sælger/whatever blankt afviser ovenstående med henvisning til den højere ÅOP på banklånet...

Dit regnestykke går galt, fordi man er nødt til at regne over længere sigt end 1 år.

I år 2 har du jo (ved valg af afdragsfrihed) fordelen af, at afbetalingen på ca. 100.000 kr. er sket på banklånet og ikke realkreditlånet. I år 2 sparer du derfor renteudgifter. Den effekt accelererer videre over årene, til banklånet er væk.

Derfor er bedste metode nok at indsætte det i et excelark med nogle realistiske forudsætninger for at se, hvad der er bedst.

Men det kan sagtens passe, at afdragsfrihed ikke er det bedste.

Der går vel ikke noget galt, andet end at du på dit klart største lån kan vælge en lavere ÅOP. Den smule gæld i banken er jo som du skriver betalt efter 1 år, hvorefter du så fortsat betaler det høje bidrag for afdragsfrihed. Afdragsfrihed er jo lækkert nok, også at have i baglommen, men det er som du selv skriver, ret dyrt, 12k før skat.

Det er næppe den eneste bank, som foreslår at der betales af til dem først. Tror det er noget de lærer på første elev-dag.

Hvis I nu valgte afdragsfri og betalte banken ud første år, hvad skal I så med alle de penge de resterende 9 års afdragsfrihed?

henry skrev:Dit regnestykke går galt, fordi man er nødt til at regne over længere sigt end 1 år.

I år 2 har du jo (ved valg af afdragsfrihed) fordelen af, at afbetalingen på ca. 100.000 kr. er sket på banklånet og ikke realkreditlånet. I år 2 sparer du derfor renteudgifter. Den effekt accelererer videre over årene, til banklånet er væk.
Derfor er bedste metode nok at indsætte det i et excelark med nogle realistiske forudsætninger for at se, hvad der er bedst.

Men det kan sagtens passe, at afdragsfrihed ikke er det bedste.

Hej henry, det er jeg helt enig i. Det er heller ikke fordi, at vi slet ikke skal afdrage på banklånet imens, jeg er bare i tvivl om, hvordan pengene bedst fordeles. Tricket her er vel også, at benytter man boligkreditten/prioritetslånet, vil man i løbet af året have en rentefordel der går, at ÅOP slet ikke bliver så høj, som lånets pålydende rente indikerer, så jeg synes, at det er et svært regnestykke..

Er der nogen, der har kendskab til Excel-ark, hvor man kan stille den slags op?

moktar skrev:Der går vel ikke noget galt, andet end at du på dit klart største lån kan vælge en lavere ÅOP. Den smule gæld i banken er jo som du skriver betalt efter 1 år, hvorefter du så fortsat betaler det høje bidrag for afdragsfrihed. Afdragsfrihed er jo lækkert nok, også at have i baglommen, men det er som du selv skriver, ret dyrt, 12k før skat.

Det er næppe den eneste bank, som foreslår at der betales af til dem først. Tror det er noget de lærer på første elev-dag.

Hvis I nu valgte afdragsfri og betalte banken ud første år, hvad skal I så med alle de penge de resterende 9 års afdragsfrihed?

Hej moktar, ift. banklånet er det nok ikke lige noget der er overstået på et enkelt år, idet lånet vil være på omkring 700.000, hvor vi så dog fra start vil have omkring de 100.000 eller lidt mere stående som modsvar, men da vi nok også skal købe møbler og lave småting løbende, er de 600/700k helt sikkert ikke banket af på et år.

Tricket for os er dog også, at vi formentlig kan "overtage"/låne eksempelvis 400.000, som forældre/svigerforældre pt har stående på en konto til 0,25% i rente. Gør vi det og vælger prioritetslånet, vil vi få en rentefordel på 4,7% af de 400.000, hvorefter der kun vil være et lille banklån på 100-200k, hvor der løber renter på.

Gør vi det på den måde, tror jeg klart det er smartest at tage realkredit med afdrag, hvorimod jeg er mere i tvivl, hvis der løber renter på de fulde 600-700k

Edit: moktar, ift. din sidste pointe er planen at afdrage så meget som muligt så hurtigt som muligt. Så, når vi efter x antal år har betalt vores banklån ud (under antagelse om, at vi starter med afdragsfri realkredit), ville vi skifte til at betale afdrag på vores realkreditlån. Hvordan påvirker det bidragssatsen? Falder den på det tidspunkt hvor man begynder at afdrage, eller er man "låst fast" i sit valg, og må omlægge, hvis man vil ned i en lavere bidragssats?

@op

Få lånt så meget af familien som muligt, og tag stadig 2 realkreditlån som jeg har skitseret.

Så er du ude af banklånet lynhurtigt, og kan derefter jævnligt lave store ekstraordinære afdrag på det yderste realkreditlån.

På den måde får du optimeret biddragssatser

Ahhh min fejl, kunne heller ikke helt se problemet, når det blot var 100.000kr

Vi står sådan set i nøjagtig samme situation, bortset fra at halvdelen af realkreditten allerede er optaget med afdragsfrihed.

Nu ved jeg godt at bidragssatserne kun stiger og stiger i øjeblikket, jeg kan nu stadig bedre lide at skylde i realkreditten end de ca. 750k vi også snart lander på hos banken. De kan hæve den rente stort set som det passer dem (og så er det en kredit, dvs. vi i princippet kan hæve pengene igen, skulle vi få brug for dem, hvor afdragede realpenge ikke lige kan lånes igen).

Jeg må indrømme jeg efterhånden har set mig varm på sådan et 2,5% (nu 2%) med afdrag som de sidste 2mio og så få betalt den bank af.

Nå, så er jeg røget i præcis de samme overvejelser. Ender på ca. 800k i bankkredit 4,7% og knap 2 mio realkredit. Afdragsfrit 2,5% ender i 4% med bidrag, med afdrag ender et 2% i 3% med bidrag. Vi vil kunne nedbringe bankgælden med ca. 34k, hvis vi vælger afdragsfrit kontra med afdrag. Til gengæld misser vi i omegnen af 52k nedbringelse hvis vi vælger afdrag og lader banken stå. Jeg bliver sgu nødt til at bede dem om at regne det igennem for mig.

Som jeg ser det:

For afdrag:

Optager et bedre lån, med lavere bidragssats.

bedre fremtidssikret, hvis nogen skulle gå amok i en blodrus mod afdragsfrihed igen.

Får vi brug for penge, kan der tages tillægslån, da gælden er nedbragt.

Vil ikke få brug for at omlægge/få afdragshøvl om 10 år.

Vil på papiret skylde mindre væk, da der afdrages mere, til gengæld er der mere gæld til højere rente.

For afdragsfrihed:

Skylder mindre i bank, som er notoriske rentehævere.

Fleksibilitet, da det er en kredit, og pengene kan hæves igen, hvis de er nødvendige.

Jeg kan sgu ikke rigtig se flere fordele. Hjælp os, orakler!

Med det nuværende boligpriser, kan det overhoved betale sig gældsat sig i en bolig nu hvor priserne har aldrig været højere?

Medmindre selvfølgelig det er et sted man kan se sig selv bo i i min. 30 år.

Hugging Gun skrev:Med det nuværende boligpriser, kan det overhoved betale sig gældsat sig i en bolig nu hvor priserne har aldrig været højere?

Medmindre selvfølgelig det er et sted man kan se sig selv bo i i min. 30 år.

Priserne har ca hvert eneste årti været højere end årtiet tidligere, så med det i tankerne kan du sikkert selv komme frem til et godt svar på dit spørgsmål.

Hvis du mener det er for dyrt nu, så er tidshorisonten ret underordnet.

Jensen skrev:

Priserne har ca hvert eneste årti været højere end årtiet tidligere, så med det i tankerne kan du sikkert selv komme frem til et godt svar på dit spørgsmål.

Hvis du mener det er for dyrt nu, så er tidshorisonten ret underordnet.

Det ER for dyrt nu, derfor er jeg glad for at jeg ikke er førstegangskøbere der skal binde sig for ca. 1,5-2m for en 50m2 i hovedstaden.

Det får de aldrig tilbage når de engang skal have børn, etablere en familie og videre til noget større om 3-5 år.

Man kan jo bare følge med i Boligas statistik, antallet af udbudt boliger er steget og steget de sidste par måneder. Når den engang runder 75k-76k så begynder priserne at falde igen. For dem der har købsevnen har fået købt deres boliger, tilbage er dem der ikke kan blive godkendes til de høje priser. Renten kan jo også kun stige fra nu af.

Du vrøvler.

Desuden er det da fedt hvis boligpriserne er halveret når du efter 3-5 år skal videre til noget større

Hugging Gun skrev: Det ER for dyrt nu, derfor er jeg glad for at jeg ikke er førstegangskøbere der skal binde sig for ca. 1,5-2m for en 50m2 i hovedstaden.
Det får de aldrig tilbage når de engang skal have børn, etablere en familie og videre til noget større om 3-5 år.


Man kan jo bare følge med i Boligas statistik, antallet af udbudt boliger er steget og steget de sidste par måneder. Når den engang runder 75k-76k så begynder priserne at falde igen. For dem der har købsevnen har fået købt deres boliger, tilbage er dem der ikke kan blive godkendes til de høje priser. Renten kan jo også kun stige fra nu af.

Der er ikke noget der hedder for dyrt, når der er købere. For dyrt for dig (og mig).

Renten "har kun kunnet stige" de seneste MINDST 3%-point den er faldet.

I øvrigt er jeg ikke i gang med at købe nyt, men ved at bygge/renovere. Ikke at det dog ikke også er stærkt boligpris-afhængigt det jeg har gang i mht. financiering.

moktar skrev:
Der er ikke noget der hedder for dyrt, når der er købere. For dyrt for dig (og mig).

Renten "har kun kunnet stige" de seneste MINDST 3%-point den er faldet.

I øvrigt er jeg ikke i gang med at købe nyt, men ved at bygge/renovere. Ikke at det dog ikke også er stærkt boligpris-afhængigt det jeg har gang i mht. financiering.

Der var nok en del købere i '05-'06 der er uenige med dig. I hvertfald dem der ikke har kunne holdt på deres ejendom indtil medio 2015.

Har et excelark du kan bruge (: send PB med mail

Hugging Gun skrev: Der var nok en del købere i '05-'06 der er uenige med dig. I hvertfald dem der ikke har kunne holdt på deres ejendom indtil medio 2015.

Ja, det er da superærgerligt for dem, at de ikke har været i stand til at beholde deres ejendom i 10 år. Og måske endnu mere synd med de forhold der har gjort, at de måtte sælge.

moktar skrev:
Ja, det er da superærgerligt for dem, at de ikke har været i stand til at beholde deres ejendom i 10 år. Og måske endnu mere synd med de forhold der har gjort, at de måtte sælge.

Enig, det er superærgerligt.

Et eksempel på at alt er dyre PT. Et nedslag på 2mil efter 46 dage på markedet. Medinas Rækkehus

http://www.boliga.dk/bolig/1212955/knud_kristensens_gade_55-2300-koebenhavn_s

moktar skrev:Nå, så er jeg røget i præcis de samme overvejelser. Ender på ca. 800k i bankkredit 4,7% og knap 2 mio realkredit. Afdragsfrit 2,5% ender i 4% med bidrag, med afdrag ender et 2% i 3% med bidrag. Vi vil kunne nedbringe bankgælden med ca. 34k, hvis vi vælger afdragsfrit kontra med afdrag. Til gengæld misser vi i omegnen af 52k nedbringelse hvis vi vælger afdrag og lader banken stå. Jeg bliver sgu nødt til at bede dem om at regne det igennem for mig.

Som jeg ser det:
For afdrag:
Optager et bedre lån, med lavere bidragssats.
bedre fremtidssikret, hvis nogen skulle gå amok i en blodrus mod afdragsfrihed igen.
Får vi brug for penge, kan der tages tillægslån, da gælden er nedbragt.
Vil ikke få brug for at omlægge/få afdragshøvl om 10 år.
Vil på papiret skylde mindre væk, da der afdrages mere, til gengæld er der mere gæld til højere rente.

For afdragsfrihed:

Skylder mindre i bank, som er notoriske rentehævere.
Fleksibilitet, da det er en kredit, og pengene kan hæves igen, hvis de er nødvendige.

Jeg kan sgu ikke rigtig se flere fordele. Hjælp os, ora

Hvis I IKKE er i rd, vil jeg anbefale en belåning som denne:

0-60% F3-F5 afdragsfrit

60-80% F3-F5 m. afdrag

80%+ banklån

Så får du optimeret biddrag, og kan afdrage banklånet på ganske få år.

Derefter kan du vælge følgende veje:

1. Begynde afdrag på 0-60% delen

2. Ekstraordinære afdrag på 60-80% delen

3. Likviditetsopbygning

Jensen skrev:Du vrøvler.

Desuden er det da fedt hvis boligpriserne er halveret når du efter 3-5 år skal videre til noget større

Sådan som jeg har forstået det kan man ryge i klemme overfor banken/realkredit som kan (ikke nødvendigvis vil) nægte dig at sælge din lejlighed uanset markedet og det at du kan købe en anden lejlighed der også er til halv pris.eller hvordan markedet nu har formet sig. I så fald afhænger det vel af gældens størrelse og procentsats osv.

Orakler ? :)

Jensen skrev:Du vrøvler.

Desuden er det da fedt hvis boligpriserne er halveret når du efter 3-5 år skal videre til noget større

Hvordan vil man lige komme af med sin 1,5m 50m2 lejlighed når priserne er halveret?

@hg

Ved at sælge den for 750k

AA-BB skrev:
Sådan som jeg har forstået det kan man ryge i klemme overfor banken/realkredit som kan (ikke nødvendigvis vil) nægte dig at sælge din lejlighed uanset markedet og det at du kan købe en anden lejlighed der også er til halv pris.eller hvordan markedet nu har formet sig. I så fald afhænger det vel af gældens størrelse og procentsats osv.

Orakler ? :)

Korrekt, du får ikke lov at sælge.

c_hope skrev:@hg

Ved at sælge den for 750k

Nå ja, og hæfter for 600ish kilo i gæld.

@ Hugging gun

For anden eller tredie gang i denne tråd skal jeg gerne sige at du vrøvler.

Hvis prisen er halveret, men du skal flytte i noget større, så er det et gigant win. Det er forhåbentligt ikke svært at se (selvom jeg kan have min tvivl - så overrask mig nu).

Mht 600k, så er det vel pænt ligegyldigt om du flytter med 600k i gæld eller bliver siddende i boligen med gælden. Din net worth har jo ikke ændret sig, fra dagen før du sælger til dagen efter.

AA-BB skrev:
Sådan som jeg har forstået det kan man ryge i klemme overfor banken/realkredit som kan (ikke nødvendigvis vil) nægte dig at sælge din lejlighed uanset markedet og det at du kan købe en anden lejlighed der også er til halv pris.eller hvordan markedet nu har formet sig. I så fald afhænger det vel af gældens størrelse og procentsats osv.

Orakler ? :)

Han snakkede om at familien skulle køre noget større.

Skal ikke gøre mig klog på om banken/realkredit kan nægte dig at sælge, men sålænge man kan servicere gælden som så er der jo ikke ændret noget, og ser det kun slm et problem hvis du skal videre til en anden bolig og indkomsten er faldet ved f.eks. arbejdsløshed eller skilsmisse..

c_hope skrev: Hvis I IKKE er i rd, vil jeg anbefale en belåning som denne:
0-60% F3-F5 afdragsfrit
60-80% F3-F5 m. afdrag
80%+ banklån

Så får du optimeret biddrag, og kan afdrage banklånet på ganske få år.
Derefter kan du vælge følgende veje:
1. Begynde afdrag på 0-60% delen
2. Ekstraordinære afdrag på 60-80% delen
3. Likviditetsopbygning

Jeg har allerede 2,1 mio f5 afdragsfri, som jeg har forstået det kan jeg ikke lave interval-belåning, når jeg allerede har et lån?

Jensen skrev:@ Hugging gun

For anden eller tredie gang i denne tråd skal jeg gerne sige at du vrøvler.

Hvis prisen er halveret, men du skal flytte i noget større, så er det et gigant win. Det er forhåbentligt ikke svært at se (selvom jeg kan have min tvivl - så overrask mig nu).

Mht 600k, så er det vel pænt ligegyldigt om du flytter med 600k i gæld eller bliver siddende i boligen med gælden. Din net worth har jo ikke ændret sig, fra dagen før du sælger til dagen efter.

Det jo dig der vrøvler. Du får jo aldrig lov til at sælge den.

.

Med et større gæld ved salget, hvilken bank tror der vil bevilge dig et låne til at købe et nyt? Og for ikke at tale om de kravene det bliver strengere og strengere.

Hugging Gun skrev:
Nå ja, og hæfter for 600ish kilo i gæld.

True

@jensen.

Med væsentlig underbalance får man ikke lov at sælge

moktar skrev:
Jeg har allerede 2,1 mio f5 afdragsfri, som jeg har forstået det kan jeg ikke lave interval-belåning, når jeg allerede har et lån?

Hvorfor skriver du så om fastforrentede?

c_hope skrev:

@jensen.

Med væsentlig underbalance får man ikke lov at sælge

Allfen skrev:

Såfremt banken vil låne dig differencen på forbrugslåns vilkår så er der ingen problemer.

Hvis banken låner en et væsentlig beløb som forbrugslån, så har man i hvertfald et stort problem.

Hugging Gun skrev:

Hvis banken låner en et væsentlig beløb som forbrugslån, så har man i hvertfald et stort problem.

c_hope skrev: Hvorfor skriver du så om fastforrentede?

Fordi jeg er i gang med at låne yderligere 1,8 mio.

Og i tråd med OPs oprindelige regnestykke, så får jeg det til, at et 2,5% afdragsfrit med betaling på banklån til 4,75% efter en 5½ års periode er på præcis samme nedbringelse af bankgælden som hovedstolen vil være lavere på et 2% med afdrag. Dog regnet ud fra, at de besparede renter kun summeres til sidst (filen ligger på min arbejdspc)

Dvs: Efter 5½ år står jeg med stort set samme nedbringelse, dog med et 220k lavere kreditlån kontra 220k lavere banklån. Men også med et 25 års løbetid 2%-lån kontra 5 års afdragsfrit 2,5%.

Close call, tror jeg man siger. Jeg fornemmer, at det mere bliver ens spåkone-egenskaber end skinbarlige regnearkssandheder som vil afgøre den.

moktar skrev:
Fordi jeg er i gang med at låne yderligere 1,8 mio.

Og i tråd med OPs oprindelige regnestykke, så får jeg det til, at et 2,5% afdragsfrit med betaling på banklån til 4,75% efter en 5½ års periode er på præcis samme nedbringelse af bankgælden som hovedstolen vil være lavere på et 2% med afdrag. Dog regnet ud fra, at de besparede renter kun summeres til sidst (filen ligger på min arbejdspc)

Dvs: Efter 5½ år står jeg med stort set samme nedbringelse, dog med et 220k lavere kreditlån kontra 220k lavere banklån. Men også med et 25 års løbetid 2%-lån kontra 5 års afdragsfrit 2,5%.

Close call, tror jeg man siger. Jeg fornemmer, at det mere bliver ens spåkone-egenskaber end skinbarlige regnearkssandheder som vil afgøre den.

Få lagt hele lånet om, og lav en finansiering som skitseret

c_hope skrev: Få lagt hele lånet om, og lav en finansiering som skitseret

Tak for råd, men det lyder virkelig ikke som om det kan betale sig at komme ud af F5 blot for at spare den smule bidrag.

moktar skrev:
Tak for råd, men det lyder virkelig ikke som om det kan betale sig at komme ud af F5 blot for at spare den smule bidrag.

Har du kigget på biddragssats på eksisterende lån?

Gammelt rk lån og nyt ovenpå er en dræber rent bidragsmæssigt

Hvad er din sats?

Forhåbenlig dette

https://www.totalkredit.dk/globalassets/laneomlagning/kurser-og-priser/priser/prisblad-gaeldende-fra-01-07-2016.pdf

Blot til orientering, hvis I vælger at gøre som c_hope har skitseret et par gange, så regn med at betale et fastsat gebyr hver gang, I skal lave et ekstraordinært afdrag.

Størrelsen på gebyret er forskelligt for de 4 institutter, så vidt jeg lige ved.

@op

Har du overvejet bankboliglån? Ser ud til at du gør dit hjemmearbejde - men har du spurgt/overvejet andre institutter end lige Nordea?

@moktar.

Kig på lånet og få det undersøgt.

Det svar du giver viser desværre at du ikke går i farsen på det.

@Snabela

Helt korrekt, det ændrer ikke ved konklusionen.

Gebyret er i størrelsesorden 1k

@c_hope

Helt enig - også bare en orientering. Er ikke sikker på, at alle ved hvorfor filan det skal koste penge at indfri noget gæld - men det formoder jeg, at du ved ligeså godt som jeg.

sNABELA skrev:@c_hope
Helt enig - også bare en orientering. Er ikke sikker på, at alle ved hvorfor filan det skal koste penge at indfri noget gæld - men det formoder jeg, at du ved ligeså godt som jeg.

Selvfølgelig koster det penge, det er en forretning de driver, og man beder dem om at lave et stykke arbejde

sNABELA skrev:

@c_hope

Helt enig - også bare en orientering. Er ikke sikker på, at alle ved hvorfor filan det skal koste penge at indfri noget gæld - men det formoder jeg, at du ved ligeså godt som jeg.

Hugging Gun skrev:

Hvis banken låner en et væsentlig beløb som forbrugslån, så har man i hvertfald et stort problem.

dillerhans skrev:

Hej snabela, ja det har jeg. Indhentede også tilbud af flere omgang fra både Danske Bank og Jyske, hvor sidstnævnte blandt andet foreslog deres bankboliglån. Det ser på nogle punkter interessant nok ud, men omvendt synes jeg, at der er en vis utryghed ved at vælge et produkt, som dels er meget lidt udbredt, dels har et for bankerne diskretionært element (rentetillægget) som godt nok minder om bidragssatserne pt, men som alligevel for mig har en lidt skræmmende klang. Da forskellen i kr/øre mellem den løsning og eks F3 er forsvindende lille pt, valgte vi det fra.

Helt enig. Bankboliglån kan være rigtig giftige.

Kan man stole på at banken ikke opsiger lånet hvis du eller banken kommer i problemer?

Hvis banken fejler, bliver alle lån proppet i Finansiel Stabilitet, og det er en dræber for låntager.

Kortfristet finansiering til langsigtet investering er no go, og ren galimatias.

MoPe skrev:

Arg det kan du vist ikke sige.
Hvis du har en økonomi/rådighedsbeløb som er tilstrækkeligt, så er det intet problem at sælge med underskud for at flytte i noget større.

Som flere har været inde på så afhænger det jo af den enkeltes økonomi, hvilke muligheder man har for sammensætning af finansiering.

Der er lavet regler om 5% egenkapital, så det er ikke helt så simpelt

c_hope skrev: Helt enig. Bankboliglån kan være rigtig giftige.

Kan man stole på at banken ikke opsiger lånet hvis du eller banken kommer i problemer?

Hvis banken fejler, bliver alle lån proppet i Finansiel Stabilitet, og det er en dræber for låntager.

Kortfristet finansiering til langsigtet investering er no go, og ren galimatias.

Det ser vi lidt forskelligt på, kan jeg se - og det er fair.

Hvis du har optaget realkredit + bankgæld i eksempelvis Nordea - og du kommer i problemer, og misligholder bankgæld - så er banken i sin ret, til at lukke for kassen, så misligholder du realkredit også opsiges realkreditten.. Er det ikke lidt samme problematik? Så "hellige" er realkreditten jo heller ikke.. Desværre. Dog vil jeg gerne medgive, at bankboliglån er mere usikkert end traditionel realkredit finansiering.

Nu havde OP talt med Jyske Bank - hvis de fejler, bliver de jo bare reddet af staten - livet som et SIFI institut..

- Og med nuværende krav til SIFI institutterne, post-finanskrise, er det virkelig også at være sort-seer .. IMO.

sNABELA skrev:Det ser vi lidt forskelligt på, kan jeg se - og det er fair.

Hvis du har optaget realkredit + bankgæld i eksempelvis Nordea - og du kommer i problemer, og misligholder bankgæld - så er banken i sin ret, til at lukke for kassen, så misligholder du realkredit også opsiges realkreditten.. Er det ikke lidt samme problematik? Så "hellige" er realkreditten jo heller ikke.. Desværre. Dog vil jeg gerne medgive, at bankboliglån er mere usikkert end traditionel realkredit finansiering.

Nu havde OP talt med Jyske Bank - hvis de fejler, bliver de jo bare reddet af staten - livet som et SIFI institut..
- Og med nuværende krav til SIFI institutterne, post-finanskrise, er det virkelig også at være sort-seer .. IMO.

LOL. Helt tåbelige at lukke øjneme

Allé de store banker i dk har været i problemer i historien. Vil du tage den risiko ind i din privatøkonomi?

Nogen der har erfaringer med Swedbank? Deres banklån til bolig lyder meget fristende. Selvom det kun er 10% man kan låne til.

c_hope skrev:LOL. Helt tåbelige at lukke øjneme
Allé de store banker i dk har været i problemer i historien. Vil du tage den risiko ind i din privatøkonomi?

Hvad mener du med ovenstående?

Så du har ikke selv banklån / realkreditlån eller hvad? :o)

sNABELA skrev: Hvad mener du med ovenstående?

Så du har ikke selv banklån / realkreditlån eller hvad? :o)

Jeg menet: hvis du tager et rk lån, er du låntager i et institut der ikke kan opsige dit lån hvis du overholder dine forpligtelser, og som ikke kan opsige dit lån hvis de kommer i balance problemer.

Hvis du tager et banklån, kan banken opsige dig med kort varsel, enten på grund af dine problemer eller deres.

Enig sandsynligheden er lille, men katastrofen kan være stor.

c_hope skrev: Jeg menet: hvis du tager et rk lån, er du låntager i et institut der ikke kan opsige dit lån hvis du overholder dine forpligtelser, og som ikke kan opsige dit lån hvis de kommer i balance problemer.

Hvis du tager et banklån, kan banken opsige dig med kort varsel, enten på grund af dine problemer eller deres.

Enig sandsynligheden er lille, men katastrofen kan være stor.

Jeg er enig i det du siger - og specielt at sandsynligheden er lille.

Men som jeg skrev - hvis du ikke overholder dine forpligtelser i banken, så lukker banken ned for det sjove - også kan du ikke holde dine forpligtelser i forhold til RK?

- Og ovenstående er sandsynligheden også lille for..

Jeg synes bare ikke forskellen på de ovenstående scenerarier er så stor..

Også kan det da lige tilføjes - nu hvor OP overvejer F3 eller F5 - at man i bankboliglånet kommer ud til kurs 100 med 5 dages opsigelse - og IKKE skal vente til refinansiering (eller betale overkurs)..

sNABELA skrev: Jeg er enig i det du siger - og specielt at sandsynligheden er lille.

Men som jeg skrev - hvis du ikke overholder dine forpligtelser i banken, så lukker banken ned for det sjove - også kan du ikke holde dine forpligtelser i forhold til RK?
- Og ovenstående er sandsynligheden også lille for..

Jeg synes bare ikke forskellen på de ovenstående scenerarier er så stor..

Også kan det da lige tilføjes - nu hvor OP overvejer F3 eller F5 - at man i bankboliglånet kommer ud til kurs 100 med 5 dages opsigelse - og IKKE skal vente til refinansiering (eller betale overkurs)..

Du forstår vist ikke.

Hvis du bliver arbejdsløs opsiger banken måske dit lån!

sNABELA skrev:

Jeg er enig i det du siger - og specielt at sandsynligheden er lille.

Men som jeg skrev - hvis du ikke overholder dine forpligtelser i banken, så lukker banken ned for det sjove - også kan du ikke holde dine forpligtelser i forhold til RK?

- Og ovenstående er sandsynligheden også lille for..

Jeg synes bare ikke forskellen på de ovenstående scenerarier er så stor..

Også kan det da lige tilføjes - nu hvor OP overvejer F3 eller F5 - at man i bankboliglånet kommer ud til kurs 100 med 5 dages opsigelse - og IKKE skal vente til refinansiering (eller betale overkurs)..

c_hope skrev: Du forstår vist ikke.
Hvis du bliver arbejdsløs opsiger banken måske dit lån!

"Måske" - det er endnu ikke sket (og nej, der er langt fra nok statistik til at underbygge noget som helst i den her sammenhæng)..

sNABELA skrev: Jeg er enig i det du siger - og specielt at sandsynligheden er lille.

Men som jeg skrev - hvis du ikke overholder dine forpligtelser i banken, så lukker banken ned for det sjove - også kan du ikke holde dine forpligtelser i forhold til RK?
- Og ovenstående er sandsynligheden også lille for..

Jeg synes bare ikke forskellen på de ovenstående scenerarier er så stor..

Også kan det da lige tilføjes - nu hvor OP overvejer F3 eller F5 - at man i bankboliglånet kommer ud til kurs 100 med 5 dages opsigelse - og IKKE skal vente til refinansiering (eller betale overkurs)..

Du forstår

sNABELA skrev: Jeg er enig i det du siger - og specielt at sandsynligheden er lille.

Men som jeg skrev - hvis du ikke overholder dine forpligtelser i banken, så lukker banken ned for det sjove - også kan du ikke holde dine forpligtelser i forhold til RK?
- Og ovenstående er sandsynligheden også lille for..

Jeg synes bare ikke forskellen på de ovenstående scenerarier er så stor..

Også kan det da lige tilføjes - nu hvor OP overvejer F3 eller F5 - at man i bankboliglånet kommer ud til kurs 100 med 5 dages opsigelse - og IKKE skal vente til refinansiering (eller betale overkurs)..

Underkurs er næsten lige så sandsynligt

sNABELA skrev:
"Måske" - det er endnu ikke sket (og nej, der er langt fra nok statistik til at underbygge noget som helst i den her sammenhæng)..

Det er sket masser afgange at banker opsiger lån når låntager er i problemer på trods af overholdelse af forpligtelser

dillerhans skrev:

Enig, dog med den nuance, at renten pt er på et niveau, hvor der i tilfælde af behov for førtidig indfrielse ikke er nogen større risiko for overkurs, idet der efterhånden er grænser for, hvor meget længere ned renten kan komme. Er renten steget bare en smule til den tid, er overkursproblemet løst. Men jeg er enig i, at det i hvert fald teoretisk er en rar egenskab ved lånet - jeg synes bare ikke, at det er nok til, at vi tør vælge den ift F3, så længe den samlede rente-/bidragsudgift er nærmest identisk

Er fuldstændig enig i ovenstående.. Egenskaben er bare en fin ting.

Der kan jo ske ting i ens liv, der gør at man skal ud af et lån eller sådan :-)

c_hope skrev:
Det er sket masser afgange at banker opsiger lån når låntager er i problemer på trods af overholdelse af forpligtelser

Jeg baserede 100% mine udtalelser ift. bankboliglån - det fremgik dog vidst ikke..

sNABELA skrev:
Jeg baserede 100% mine udtalelser ift. bankboliglån - det fremgik dog vidst ikke..

Der er eksempler på Bank boliglån har banker øget margin fra 0,5 til 4% i 2008-2012!

c_hope skrev:

Der er lavet regler om 5% egenkapital, så det er ikke helt så simpelt

MoPe skrev:

5% egenkapital? Er det ikke bare 5% af finansieringen i den nye ejendom du skal have selv?

Det kan oprettes kassekreditter til det formål hvis kundens økonomi er sund nok.

5% egenkapital, samt vurderingen om hvor meget folk kan låne for skal foretages en betalingsevne på et lån med renter på 4%

c_hope skrev:@moktar.

Kig på lånet og få det undersøgt.
Det svar du giver viser desværre at du ikke går i farsen på det.

1,04% og stiger åbenbart her om 2 dage.

Hovedproblemet er, at det er ret dyrt at komme ud af det f5, tilsyneladende også dyrere end hvad det bidrag koster mig.

moktar skrev:1,04% og stiger åbenbart her om 2 dage.

Hovedproblemet er, at det er ret dyrt at komme ud af det f5, tilsyneladende også dyrere end hvad det bidrag koster mig.

Det det koster at komme ud får du jo tilbage i form af lavere rente på det nye lån

Samtidig - når du nu skal tage et nyt lån på toppen af det gamle, bliver din samlede boddragsprocent alt alt for høj, idet det nye lån jo vil ligge i toppen af belåningsdkalaen.

Det ser ud som om du er ved at lave et selvmål af de større.

Hugging Gun skrev:
5% egenkapital, samt vurderingen om hvor meget folk kan låne for skal foretages en betalingsevne på et lån med renter på 4%

Hvorfor et lån på 4%, hvis den faste rente er omkring 2,5%?

krabbefar skrev:
Hvorfor et lån på 4%, hvis den faste rente er omkring 2,5%?

Lige præcis.. :(

Hugging Gun skrev:

5% egenkapital, samt vurderingen om hvor meget folk kan låne for skal foretages en betalingsevne på et lån med renter på 4%

MoPe skrev:

Kommer meget an på hvor du vil købe. I Kbh laver man beregninger på rentefølsomhed, ja.

Som sagt er der kassekreditter som kan give 5% af indbetalingen såfremt økonomien er god nok.

Har det sådan at hvis du skal bruge en kassekredit så er din økonomi ikke godt nok. Husk at der er også ejerudgift at betale oveni lånene.

Hugging Gun skrev:

Har det sådan at hvis du skal bruge en kassekredit så er din økonomi ikke godt nok. Husk at der er også ejerudgift at betale oveni lånene.

klart, vi lukker den her.

krabbefar skrev:
Hvorfor et lån på 4%, hvis den faste rente er omkring 2,5%?

Fordi Finanstilsynet kræver, at der bliver regnet en såkaldt standard finansiering ud på alle kunder - altså 4% med afdrag. Og det er altså ligemeget om den faste rente hedder 2,5 eller om du vil låne F1 i de 30 år.

Det er en 'sikkerheds beregning' - og en påtvunget opgave fra FT til bankerne

c_hope skrev: Det det koster at komme ud får du jo tilbage i form af lavere rente på det nye lån

Samtidig - når du nu skal tage et nyt lån på toppen af det gamle, bliver din samlede boddragsprocent alt alt for høj, idet det nye lån jo vil ligge i toppen af belåningsdkalaen.

Det ser ud som om du er ved at lave et selvmål af de større.

Jeg må lige bede dem regne på det for mig. Tak for input.

moktar skrev:
Jeg må lige bede dem regne på det for mig. Tak for input.

Du får ikke dem til at lave en beregning og opstille på en måde så du får belyst problematikken. Du skal nok selv lægge en indsats og gennemtænke problemet.

Kreditforeningerne og bankerne laver det nummer gang på gang med selv velinformerede låntagere.

Nyt lån på toppen af et gammelt er en pengemaskiner for dem, og de informerer dig slet ikke.

Har set låntagere med belåning grad på ca. 40 der betaler biddragssats som havde de fuld belåning, og når de så optager et nyt lån ovenpå, bliver det efter biddragssats der svarer til 40-80% belåning. De ryger dermed langt over satserne i det skema du sendte.

c_hope skrev: Du får ikke dem til at lave en beregning og opstille på en måde så du får belyst problematikken. Du skal nok selv lægge en indsats og gennemtænke problemet.

Kreditforeningerne og bankerne laver det nummer gang på gang med selv velinformerede låntagere.

Nyt lån på toppen af et gammelt er en pengemaskiner for dem, og de informerer dig slet ikke.

Har set låntagere med belåning grad på ca. 40 der betaler biddragssats som havde de fuld belåning, og når de så optager et nyt lån ovenpå, bliver det efter biddragssats der svarer til 40-80% belåning. De ryger dermed langt over satserne i det skema du sendte.

De må da nemt kunne fortælle mig, hvad det koster at lægge om samt lægge i bunden. Jeg har bare indtryk af, at der ikke er det store sparet ved at gøre det nu, hvor der er 4 år tilbage af mit f5.

Edit: Som jeg lige kan se det, kan der spares ca. 0,5%, dvs ca. 10k om året før skat. Så koster det 30k at komme ud + optage nyt, så er der intet sparet i forhold til at vente de 4 år. Er det ikke rigtig forstået?

moktar skrev:
De må da nemt kunne fortælle mig, hvad det koster at lægge om samt lægge i bunden. Jeg har bare indtryk af, at der ikke er det store sparet ved at gøre det nu, hvor der er 4 år tilbage af mit f5.

Edit: Som jeg lige kan se det, kan der spares ca. 0,5%, dvs ca. 10k om året før skat. Så koster det 30k at komme ud + optage nyt, så er der intet sparet i forhold til at vente de 4 år. Er det ikke rigtig forstået?

Nej!

Når det koster at komme ud, får du tilsvarende besparelse på den nye lånoptagelse.

Derudover - når du vil optage nyt lån uden at gøre noget ved det gamle, bibeholder de bidragssatsen på det gamle lån. Det giver et bidrag der er væsentligt for højt.

Basalt set forstår du simpelthen ikke hvad der foregår.

Hvis du skal have nyt lån ovenpå et gammelt skal du være meget meget bedre sat ind i tingene.

c_hope skrev: Nej!

Når det koster at komme ud, får du tilsvarende besparelse på den nye lånoptagelse.

Derudover - når du vil optage nyt lån uden at gøre noget ved det gamle, bibeholder de bidragssatsen på det gamle lån. Det giver et bidrag der er væsentligt for højt.

Basalt set forstår du simpelthen ikke hvad der foregår.

Hvis du skal have nyt lån ovenpå et gammelt skal du være meget meget bedre sat ind i tingene.

Kan man lave et "ekstraordinært afdrag" på det gamle lån og klare sig ud på den måde?

Man har f.eks. et F5 0-80 afdragsfrit. Efter x år er belåningsgraden reelt f.eks. 65%, jf. ny vurdering af ejendom.

Der laves et ekstraordinært afdrag på det gamle lån, så det kommer ned på 60%. Herved genberegnes bidragssats. Man optager herefter nyt lån m afdrag i 60-80 intervallet. Er der et problem?

c_hope skrev: Nej!

Når det koster at komme ud, får du tilsvarende besparelse på den nye lånoptagelse.

Derudover - når du vil optage nyt lån uden at gøre noget ved det gamle, bibeholder de bidragssatsen på det gamle lån. Det giver et bidrag der er væsentligt for højt.

Basalt set forstår du simpelthen ikke hvad der foregår.

Hvis du skal have nyt lån ovenpå et gammelt skal du være meget meget bedre sat ind i tingene.

Er det ikke netop det jeg skriver? At mit nuværende lån vil ligge ca. 0,5% over, hvad det ville, hvis jeg fik det i bunden.

Det er lidt svært at formulere høfligt, for det er jo fedt du giver input, men din tone er altså sådan lidt mehhhhh :)

edit: Det det koster at indfri et flekslån før tid, hvordan får man de penge tilbage som besparelse? Det har jeg aldrig hørt om, så fortæl gerne.

Beklager tonen, men det skyldes at du stædigt holder fast i din fejlagtige opfattelse!

Prøver at hjælpe dig, men du holder fast i en fejlopfattelse:

1. Det koster ikke meget at omlægge før tid, kun gebyrer og mistet fradrag.

2. Satserne på lån bliver kun lavet om ved indfrielse og ny optagelse af lån.

Du skal gennemtænke hele din belåningssituation

Svar på din redigering:

Eksempel

Du har optager et f5 til 1% i rente.

Et år senere vil du omlægge, og et f4 lån står på det tidspunkt i 0%.

Det vil "koste" dig 4% + omkostninger at indfri.

Det er hvad beregningen fra banken vil vise.

Sandheden er en helt anden:

Du vil på det nye lån få en væsentlig lavere rente, og vil derfor spare de 4% i rentebetalinger over de kommende 4 år.

Det vil derfor "kun" koste omkostnimgerme+ mistet fradrag

henry skrev:
Kan man lave et "ekstraordinært afdrag" på det gamle lån og klare sig ud på den måde?

Man har f.eks. et F5 0-80 afdragsfrit. Efter x år er belåningsgraden reelt f.eks. 65%, jf. ny vurdering af ejendom.
Der laves et ekstraordinært afdrag på det gamle lån, så det kommer ned på 60%. Herved genberegnes bidragssats. Man optager herefter nyt lån m afdrag i 60-80 intervallet. Er der et problem?

Hej Henry.

Nej institutterne genberegner kun biddragssatser i forhold til den gamle vurdering ved ekstraordinære afdrag.

Du skal indfri og genlåne for at komme udenom.

Alternativet er at ekstraordinært indfri ned til 40% belåning på den gamle vurdering for ikke at betale dumme bøder i form af for høj biddragssats.

c_hope skrev:Svar på din redigering:

Eksempel
Du har optager et f5 til 1% i rente.
Et år senere vil du omlægge, og et f4 lån står på det tidspunkt i 0%.

Det vil "koste" dig 4% + omkostninger at indfri.

Det er hvad beregningen fra banken vil vise.

Sandheden er en helt anden:
Du vil på det nye lån få en væsentlig lavere rente, og vil derfor spare de 4% i rentebetalinger over de kommende 4 år.
Det vil derfor "kun" koste omkostnimgerme+ mistet fradrag

Prøver bestemt ikke at holde fast i noget, så havde jeg ikke spurgt jo. Men de må hurtigt kunne fortælle, hvad det koster at omlægge igen, og det beløb sammenligner jeg så med min besparelse efter skat, når det er blevet placeret i nederste 45%, korrekt? Et andet aspekt: jeg står og skal bruge penge til et byggeprojekt, dvs. det gør en forskel for mig, at skulle betale penge nu, for først at genindtjene dem ved besparelse over en årrække. Hvilken tidshorisont mener du er grænsen for om det kan svare sig. Eksempelvis kan jeg ikke bruge det til noget, hvis det tager 10 år

c_hope skrev: Hej Henry.

Nej institutterne genberegner kun biddragssatser i forhold til den gamle vurdering ved ekstraordinære afdrag.

Du skal indfri og genlåne for at komme udenom.

Alternativet er at ekstraordinært indfri ned til 40% belåning på den gamle vurdering for ikke at betale dumme bøder i form af for høj biddragssats.

Hejsa

Tillader mig at blande mig i debatten da jeg netop har stået overfor et tilsvarende problem.

C-Hope har fuldstændig ret i det han skriver:

Vores lån var som flg:

0-80 % belåning bestående af et 2% fastforentet lån uden afdrag med en hovedstol på 3.689 mio kr (kontantværdi ved kurs 95 3.5 mio kr)

og et banklån 4.75% rente på 690.000 kr.

Kontaktede flere forskellige banker og endte hos Sydbank da de kunne lave en "gratis" (delvis) indfrielse af det gamle lån.

Eneste udgift er tinglysning 2200 kr af prioritetslånet.

Vores nuværende lån kommer til at se således ud:

0-60% Totalkredit lån ua ca. 2.809.000 – med en obligationsrestgæld på ca. 2.625.000 – (Gammel vurdering 4.4 mio)

60-80 % Prioritetslån stort ca. 1.315.000 – renten 1,4 med en løbetid på 30 år. (Ny vurdering 4.925)

Resten ca. 200.000 – boliglån 4,75 %

En forudsætning for at dette giver en besparelse krævede det at biddragsatsen på det gamle lån skulle ændres til 0-60% (gammel vurdering) i forbindelse med den ekstraordinære indfrielse og det er sket.

Det har sammenlagt skabt en årlig besparelse på ca. 34.000 før skat (ca. 24.000 kr efter skat)

Mvh

Bentz

moktar skrev:
Prøver bestemt ikke at holde fast i noget, så havde jeg ikke spurgt jo. Men de må hurtigt kunne fortælle, hvad det koster at omlægge igen, og det beløb sammenligner jeg så med min besparelse efter skat, når det er blevet placeret i nederste 45%, korrekt? Et andet aspekt: jeg står og skal bruge penge til et byggeprojekt, dvs. det gør en forskel for mig, at skulle betale penge nu, for først at genindtjene dem ved besparelse over en årrække. Hvilken tidshorisont mener du er grænsen for om det kan svare sig. Eksempelvis kan jeg ikke bruge det til noget, hvis det tager 10 år

"besparelsen" kommer jo tilbage igennem restløbetiden på det flekslån du førtidsindfrier.

I forhold til hvor lang tid en omlægningsomkostning må tage at tjene ind igen, er jeg af den opfattelse at den skal hurtigt i kassen, idet de fleste mennesker bibeholder deres RK lån væsentligt kortere end de selv tror de vil. At lave 30 års beregninger etc. er helt på månen, idet den gennemsnitlige levetid på et realkredit lån ligger på ca. 7 år.

c_hope skrev: "besparelsen" kommer jo tilbage igennem restløbetiden på det flekslån du førtidsindfrier.

I forhold til hvor lang tid en omlægningsomkostning må tage at tjene ind igen, er jeg af den opfattelse at den skal hurtigt i kassen, idet de fleste mennesker bibeholder deres RK lån væsentligt kortere end de selv tror de vil. At lave 30 års beregninger etc. er helt på månen, idet den gennemsnitlige levetid på et realkredit lån ligger på ca. 7 år.

Hvilket også et af hovedargumenterne for aldrig at vælge et F5 lån eller derover da det koster for meget at komme ud af ved førindrielse samt at man imo placerer sig imellem 2 stole. Enten ren variabel eller fast.

@Moktar Derfor undersøg markedet i forhold til hvem der vil give det bedste tilbud på en ren konvertering eller alternativt en ekstraordinær indfrielse.

Handelsbanken krævede eksempelvis 12.500 hvor Sydbank gjorde det gratis.

Nogle kommentarer til Jyske Banks superlån? Den lyder jo rimelig attraktiv alligevel.

Bentz skrev:
Hvilket også et af hovedargumenterne for aldrig at vælge et F5 lån eller derover da det koster for meget at komme ud af ved førindrielse samt at man imo placerer sig imellem 2 stole. Enten ren variabel eller fast.

@Moktar Derfor undersøg markedet i forhold til hvem der vil give det bedste tilbud på en ren konvertering eller alternativt en ekstraordinær indfrielse.

Handelsbanken krævede eksempelvis 12.500 hvor Sydbank gjorde det gratis.

@bentz.

Beklager du forstår det ikke - Det koster ikke meget at førtidsindfri, idet en stor del af det det "koster" bliver sparet ind igen i form af sparet rente på den nye gæld.

F5 er et fint lån, idet det giver budgetsikkerhed i en så lang periode at der kan ændres væsentligt på anden gæld i perioden.

Et eksempel herpå er en ny boligkøber (95% belåning) der - med et F5 afdragsfrit - kan betale hele sin bankgæld med besparelsen.

I lyset af de biddrags-stigninger m.m. der er pålagt korte variable lån er jeg helt uenig i din konklusion

Ren variabel rente er en ret risikabel belåning at gå ind i.

Hugging Gun skrev:Nogle kommentarer til Jyske Banks superlån? Den lyder jo rimelig attraktiv alligevel.

Det er et banklån -Nej tak til kortfristet belåning til langfristet investering.

Hvis du bliver arbejdsløs (hvilket banken jo kan følge med i) lever du på bankens nåde, og de kan tage følgende skridt for at mindske deres rsiko:

1. Kræve indfrielse

2. Øge margin

3. Kræve afdrag og eller ekstraodrinære indbetalinger.

Hvis banken kommer i problemer kan de også tage ovenstående skridt i brug, ligesom du som låntager er helt fucked hvis banken skulle vælte og havner i FS

c_hope skrev:
Det er et banklån -Nej tak til kortfristet belåning til langfristet investering.
Hvis du bliver arbejdsløs (hvilket banken jo kan følge med i) lever du på bankens nåde, og de kan tage følgende skridt for at mindske deres rsiko:
1. Kræve indfrielse
2. Øge margin
3. Kræve afdrag og eller ekstraodrinære indbetalinger.

Hvis banken kommer i problemer kan de også tage ovenstående skridt i brug, ligesom du som låntager er helt fucked hvis banken skulle vælte og havner i FS

Ok, tak for svaret.

Tak c_hope og Bentz for svar på mit spørgsmål.

Bentz skrev: Hejsa

Tillader mig at blande mig i debatten da jeg netop har stået overfor et tilsvarende problem.
C-Hope har fuldstændig ret i det han skriver:

Vores lån var som flg:


0-80 % belåning bestående af et 2% fastforentet lån uden afdrag med en hovedstol på 3.689 mio kr (kontantværdi ved kurs 95 3.5 mio kr)
og et banklån 4.75% rente på 690.000 kr.



Kontaktede flere forskellige banker og endte hos Sydbank da de kunne lave en "gratis" (delvis) indfrielse af det gamle lån.
Eneste udgift er tinglysning 2200 kr af prioritetslånet.


Vores nuværende lån kommer til at se således ud:
0-60% Totalkredit lån ua ca. 2.809.000 – med en obligationsrestgæld på ca. 2.625.000 – (Gammel vurdering 4.4 mio)

60-80 % Prioritetslån stort ca. 1.315.000 – renten 1,4 med en løbetid på 30 år. (Ny vurdering 4.925)


Resten ca. 200.000 – boliglån 4,75 %


En forudsætning for at dette giver en besparelse krævede det at biddragsatsen på det gamle lån skulle ændres til 0-60% (gammel vurdering) i forbindelse med den ekstraordinære indfrielse og det er sket.

Det har sammenlagt skabt en årlig besparelse på ca. 34.000 før skat (ca. 24.000 kr efter skat)

Mvh
Bentz

Kan ikke lide din model:

1. Du øger renterisikoen, og det er hovedårsagen til at du sparer penge

2. Du førtidsindfrier et fastforrentet lån uden kursgevinst eller at obligationen er gået over 100

3. Du vælger fastforrentet uden afdrag, og vælger dermed det rentemæssigt dyreste lån kreditforeningerne overhovedet udsteder.

4. Du optimerer kun delvist din biddragssats, idet du stadig har en del af belåningen i 40-60% intervallet under den gamle vurdering

5. Du tager et bankboliglån, og banken har derfor bestemmelsesretten i din økonomi.

Bentz skrev:
Hvilket også et af hovedargumenterne for aldrig at vælge et F5 lån eller derover da det koster for meget at komme ud af ved førindrielse samt at man imo placerer sig imellem 2 stole. Enten ren variabel eller fast.

@Moktar Derfor undersøg markedet i forhold til hvem der vil give det bedste tilbud på en ren konvertering eller alternativt en ekstraordinær indfrielse.

Handelsbanken krævede eksempelvis 12.500 hvor Sydbank gjorde det gratis.

Du skriver man ikke skal sætte sig mellem 2 stole, og på trods af det vælger du selv en belåning hvor du sætter dig på begge stole :-)

Dyrt dyrt valg, og du får ulemperne af begge stole ind i din økonomi.

@c_hope

Det er et meget interessant emne, og det er fedt, du gider at dele ud af din viden. Jeg har læst tråden i gennem 3 gange og har prøvet at Google lidt selv, men der er stadig lidt, jeg ikke forstår.

Hvorfor er det lige at det mest profitable er nedenstående?

"0-60% F3-F5 afdragsfrit
60-80% F3-F5 m. afdrag
80%+ banklån

Så får du optimeret biddrag, og kan afdrage banklånet på ganske få år.
Derefter kan du vælge følgende veje:
1. Begynde afdrag på 0-60% delen
2. Ekstraordinære afdrag på 60-80% delen
3. Likviditetsopbygning"

Jeg tror, at du giver svaret i din første post: "Det skyldes at afdragstillægget - som følge af afdragsfriheden for 60-80% delen af lånet - giver en ÅOP stigning der er så stor at det er bedre at afdrage på denne del, og afdrage mindre på banklånet.". Jeg forstår det bare ikke helt, og jeg kan ikke google mig frem til det. Kan du uddybe? Er det, fordi bidragssatsen ved 60-80% bliver for stor i forhold til at have 2 lån eller hvorfor deler man det op?

c_hope skrev: Kan ikke lide din model:

1. Du øger renterisikoen, og det er hovedårsagen til at du sparer penge
2. Du førtidsindfrier et fastforrentet lån uden kursgevinst eller at obligationen er gået over 100
3. Du vælger fastforrentet uden afdrag, og vælger dermed det rentemæssigt dyreste lån kreditforeningerne overhovedet udsteder.
4. Du optimerer kun delvist din biddragssats, idet du stadig har en del af belåningen i 40-60% intervallet under den gamle vurdering
5. Du tager et bankboliglån, og banken har derfor bestemmelsesretten i din økonomi.

1) Jeg er helt bevidst om den øgede renterisiko. ca. 800.000 kr i ekstra variabel lån.(Forskel mellem den gamle og den nye belåning).

Men når valget står mellem at beholde et 2% ua. på fuld belåning hvor især 60-80% hiver tænder ud eller gratis at indfri noget af lånet (til en ny vurdering) synes jeg ikke det er svært.

Kursgevinsten ved indfrielse af de ca. 800.000 kr (2% ua) er ved kurs 88: ca. 48.000 kr.

Dvs. kurs 88 skal dukke op indenfor de næste 2 år og så er vi kun næsten break-even. (Besparelse på ca 24.000 efter skat).

Derudover har jeg heller ikke indregnet renters rente og det merafdrag jeg kan lægge i boliglånet ved den månedlige besparelse, samt det faldende rentefradrag på renteudgifter over 100.000 som er politisk bestemt og som indføres gradvist de næste par år.

2) Helt enig og det er netop den sidste måneds massivt faldende rente der er skyld idet hvor jeg for ca. 2 måned siden havde mulighed for en større kursgevinst.

3) Igen enig det var et fastforrentet lån der er udstedt i 2014 og altså en del af det gamle lån. Så det er et gammelt tilvalg hvor vores økonomi så anderledes ud.

4) Det beror på en risikovurdering fra min side hvor jeg netop stadig vil ligge i et overvejende fastforentet lån.

5) Vi sidder begge i sikre stillinger indenfor det offentlige og er ikke nævneværdigt bange for deres bestemmelsesret.

Tak for input.

jgr00n skrev:@c_hope

Det er et meget interessant emne, og det er fedt, du gider at dele ud af din viden. Jeg har læst tråden i gennem 3 gange og har prøvet at Google lidt selv, men der er stadig lidt, jeg ikke forstår.

Hvorfor er det lige at det mest profitable er nedenstående?

"0-60% F3-F5 afdragsfrit
60-80% F3-F5 m. afdrag
80%+ banklån

Så får du optimeret biddrag, og kan afdrage banklånet på ganske få år.
Derefter kan du vælge følgende veje:
1. Begynde afdrag på 0-60% delen
2. Ekstraordinære afdrag på 60-80% delen
3. Likviditetsopbygning"


Jeg tror, at du giver svaret i din første post: "Det skyldes at afdragstillægget - som følge af afdragsfriheden for 60-80% delen af lånet - giver en ÅOP stigning der er så stor at det er bedre at afdrage på denne del, og afdrage mindre på banklånet.". Jeg forstår det bare ikke helt, og jeg kan ikke google mig frem til det. Kan du uddybe? Er det, fordi bidragssatsen ved 60-80% bliver for stor i forhold til at have 2 lån eller hvorfor deler man det op?

ÅOP'en skal minimeres!

I henhold til "almindelig" tankegang er det derfor normalt med afdragsfrit RK lån og så betale banklånet med højere ÅOP af hurtigt.

Imidlertid har kreditforeningerne (med undtagelse af RD der har en lidt anderledes model) valgt at sætte biddragstillægget for afdragsfrihed på 60-80% delen så højt at ÅOP'en på denne del er højere end ÅOP'en på banklånet.

Derfor kan det betale sig at afdrage både 60-80% delen og banklånet.

Alternativt kunne man tage et 0-80% med afdrag, og mindske afdraget på banklånet, men det er heller ikke optimeret, idet bidragstillægget for 0-40% delen er så lav at ÅOP'en på denne del af lånet ikke er højere end på banklånet.

Håber det afklarede :-)

c_hope skrev: Du skriver man ikke skal sætte sig mellem 2 stole, og på trods af det vælger du selv en belåning hvor du sætter dig på begge stole :-)
Dyrt dyrt valg, og du får ulemperne af begge stole ind i din økonomi.

De 2 stole jeg omtaler i ovenstående indlæg er overvejelsen mellem fast og variabelt på 0-80% af belåningen hvor mange fejlagtigt tror at hvis man tager et F5 lån eller derudover så er det næsten det samme som et lån med fast rente og slet ikke har tanke på udgifterne til at komme ud af lånet igen før tid.

1) Jeg er helt enig med dig i at afdragsfriheden koster knaster og ikke er holdbar i længden og derfor også vores tiltag for at få vores "dyre" banklån ud hurtigst muligt.

Så kan vi diskutere om RK lånet skulle have været barberet ned til 0-40% i stedet og dette er en risikovurdering som jeg heldigvis kun selv kan tage.

2) Jeg er ikke enig om bankens bestemmelsret over vores økonomi da der er faktorer som du ikke medtager. Jobsikkerhed, husets geografiske placering, forventninger til prisudviklingen over de næste par år etc etc.

Hvis du ser på vores situation så havde vi i forvejen et boliglån på 690.000 (ligesom mange andre) og der er banken i lige så høj grad med i vores boligøkonomi som hvis det var 1.4 mio. så jeg ser ikke den store forandring udover en relativ stor årlig besparelse.

Det som var helt afgørende ved beslutningen var at det var en gratis ændring af vores økonomi i forhold til hvis man kun skulle have konverteret RK-lånet.

Easy snap imo.

Derudover er det jo også tilladt at skifte bank/indfri sit boliglån hvis man ikke kan li' lugten i bagerriet.

Har du haft dårlige oplevelser med banker siden du i så høj grad frygter dem?

/Bentz

Jeg står klart mellem 2 stole. Da jeg hverken kan klare tanken om, at al min gæld er fleks, men samtidig også hader at betale en formue for at være en tøsedreng.

Måske man bare skulle leje...

Bentz skrev: 1) Jeg er helt bevidst om den øgede renterisiko. ca. 800.000 kr i ekstra variabel lån.(Forskel mellem den gamle og den nye belåning).
Men når valget står mellem at beholde et 2% ua. på fuld belåning hvor især 60-80% hiver tænder ud eller gratis at indfri noget af lånet (til en ny vurdering) synes jeg ikke det er svært.
Kursgevinsten ved indfrielse af de ca. 800.000 kr (2% ua) er ved kurs 88: ca. 48.000 kr.
Dvs. kurs 88 skal dukke op indenfor de næste 2 år og så er vi kun næsten break-even. (Besparelse på ca 24.000 efter skat).

Derudover har jeg heller ikke indregnet renters rente og det merafdrag jeg kan lægge i boliglånet ved den månedlige besparelse, samt det faldende rentefradrag på renteudgifter over 100.000 som er politisk bestemt og som indføres gradvist de næste par år.

2) Helt enig og det er netop den sidste måneds massivt faldende rente der er skyld idet hvor jeg for ca. 2 måned siden havde mulighed for en større kursgevinst.

3) Igen enig det var et fastforrentet lån der er udstedt i 2014 og altså en del af det gamle lån. Så det er et gammelt tilvalg hvor vores økonomi så anderledes ud.

4) Det beror på en risikovurdering fra min side hvor jeg netop stadig vil ligge i et overvejende fastforentet lån.

5) Vi sidder begge i sikre stillinger indenfor det offentlige og er ikke nævneværdigt bange for deres bestemmelsesret.


Tak for input.

Du har taget et meget velovervejet valg, og det er godt. At jeg - med tilsvarende økonomi - havde tage helt andre valg - er i den sammenhæng ligegyldigt, du er bevidst om dine valg og ved hvilke farer der er :-)

c_hope skrev:
Du har taget et meget velovervejet valg, og det er godt. At jeg - med tilsvarende økonomi - havde tage helt andre valg - er i den sammenhæng ligegyldigt, du er bevidst om dine valg og ved hvilke farer der er :-)

Jeg vil gå ud fra at du havde valgt flexmodellen?
Udfordringen for os da vi købte er at vi mere eller mindre købte op til vores max. og derfor var risikoen ved flex, en risiko vi ikke kunne tillade os at tage (især også med små børn).
For 1 år siden havde jeg heller ikke regnet med at renten (endnu engang) kunne være banket ned under gulvbrædderne, hvilket naturligvis ærgre mig når man står i vores situation.

moktar skrev:Jeg står klart mellem 2 stole. Da jeg hverken kan klare tanken om, at al min gæld er fleks, men samtidig også hader at betale en formue for at være en tøsedreng.

Måske man bare skulle leje...

Hehe =)

Der er ingen valg der er sikre (heller ikke fast forrentet) og man må selv overveje hvordan man sover bedst om natten.

Udfordringen er for lejerne at de prisstigninger der kommer -især på det Københavnske ejendomsmarked -, også rammer lejerne med stigende huslejer til følge.

For vores vedkommende har vi fundet sluthuset og jeg slipper derfor at skulle checke boliga.dk og boligsiden.dk etc. 8 gange dagligt. =)

Bentz skrev:
De 2 stole jeg omtaler i ovenstående indlæg er overvejelsen mellem fast og variabelt på 0-80% af belåningen hvor mange fejlagtigt tror at hvis man tager et F5 lån eller derudover så er det næsten det samme som et lån med fast rente og slet ikke har tanke på udgifterne til at komme ud af lånet igen før tid.


1) Jeg er helt enig med dig i at afdragsfriheden koster knaster og ikke er holdbar i længden og derfor også vores tiltag for at få vores "dyre" banklån ud hurtigst muligt.
Så kan vi diskutere om RK lånet skulle have været barberet ned til 0-40% i stedet og dette er en risikovurdering som jeg heldigvis kun selv kan tage.

2) Jeg er ikke enig om bankens bestemmelsret over vores økonomi da der er faktorer som du ikke medtager. Jobsikkerhed, husets geografiske placering, forventninger til prisudviklingen over de næste par år etc etc.

Hvis du ser på vores situation så havde vi i forvejen et boliglån på 690.000 (ligesom mange andre) og der er banken i lige så høj grad med i vores boligøkonomi som hvis det var 1.4 mio. så jeg ser ikke den store forandring udover en relativ stor årlig besparelse.

Det som var helt afgørende ved beslutningen var at det var en gratis ændring af vores økonomi i forhold til hvis man kun skulle have konverteret RK-lånet.
Easy snap imo.

Derudover er det jo også tilladt at skifte bank/indfri sit boliglån hvis man ikke kan li' lugten i bagerriet.
Har du haft dårlige oplevelser med banker siden du i så høj grad frygter dem?

/Bentz

A. Jeg er helt afklaret med hvad for 2 stole det er du sætter dig på. Men ved at sætte dig på dem begge får du fordelene og ulemperne fra dem begge.

B. Jeg tror ikke der er nogen der tror at et F5 lån giver samme sikkerhed som et fastforrentet lån, men F5 lånets likviditetsvirkning gør at du kan få så god en likviditet at du kan mindske risikoen meget væsentligt ved et flekslån.

C. Du bliver ved med at nævne hvad det koster at komme ud af F5 lånet, og gør det til et skræmmebillede, men jeg fornemmer at du ikke har forståelse for at det er en "fiktiv" omkostning så længe der skal optages ny gæld

D. Lang historie men Ja meget dårlige erfaringer med banker, der ligger bag min frygt - Administration af mia portefølje af ejendomme for investorer, der i allerhøjeste grad kom til at mærke hvor farlig banklån er at bruge til at finansiere langfristede investeringer. Investorerne blev - på trods af fine investeringer - virkelig presset grundet deres valg af finansieringskilder.

c_hope skrev:ÅOP'en skal minimeres!
I henhold til "almindelig" tankegang er det derfor normalt med afdragsfrit RK lån og så betale banklånet med højere ÅOP af hurtigt.

Imidlertid har kreditforeningerne (med undtagelse af RD der har en lidt anderledes model) valgt at sætte biddragstillægget for afdragsfrihed på 60-80% delen så højt at ÅOP'en på denne del er højere end ÅOP'en på banklånet.

Derfor kan det betale sig at afdrage både 60-80% delen og banklånet.

Alternativt kunne man tage et 0-80% med afdrag, og mindske afdraget på banklånet, men det er heller ikke optimeret, idet bidragstillægget for 0-40% delen er så lav at ÅOP'en på denne del af lånet ikke er højere end på banklånet.


Håber det afklarede :-)

Mange tak. Det er helt perfekt. Og nu kunne jeg også finde yderligere information om det du beskriver her. Mange tak.

Bentz skrev:

Jeg vil gå ud fra at du havde valgt flexmodellen?
Udfordringen for os da vi købte er at vi mere eller mindre købte op til vores max. og derfor var risikoen ved flex, en risiko vi ikke kunne tillade os at tage (især også med små børn).
For 1 år siden havde jeg heller ikke regnet med at renten (endnu engang) kunne være banket ned under gulvbrædderne, hvilket naturligvis ærgre mig når man står i vores situation.







Hehe =)

Der er ingen valg der er sikre (heller ikke fast forrentet) og man må selv overveje hvordan man sover bedst om natten.
Udfordringen er for lejerne at de prisstigninger der kommer -især på det Københavnske ejendomsmarked -, også rammer lejerne med stigende huslejer til følge.
For vores vedkommende har vi fundet sluthuset og jeg slipper derfor at skulle checke boliga.dk og boligsiden.dk etc. 8 gange dagligt. =)

1. Ja jeg havde vagt fleksmodellen, fordi du vha. fleksmodellen kunne have afdraget dit banklån totale på ganske ganske kort tid. Det fjerner, næsten totalt - risikoen ved flekslån, at du vha likviditeten kan cementere din økonomi så godt at du til enhver tid kan svare alle dine forpligtelser.

Begrundelsen for valget er yderligere underbygget af at fastforrentede lån på det teoretiske plan er langt langt dyrere.

2. Jo nogle valg er sikre - Valg af fastforrentede lån er et sikkert valg af den dyreste løsning - du har valgt det lån i paletten af låneudbud der er størst negativ EV.

3. MHT dit valg - Må jeg spørge hvad I gør mht finansiering af bil/biler. Jeg spørger for jeg ser mange mennesker der tager fastforrentet belåning og derefter låner til bilparken, og så er fastforrentet med sikkerhed et rigtigt rigtigt dårligt valg.

Samlet ser det ud som om I har taget kæmpe -EV valg, valg der er med så negativ EV at det underminerer sikkerheden i de valg I har truffet.

Den eneste sikkerhed i reelt har fået, er at det er en dyr finansiering I har taget ....

sNABELA skrev:
Fordi Finanstilsynet kræver, at der bliver regnet en såkaldt standard finansiering ud på alle kunder - altså 4% med afdrag. Og det er altså ligemeget om den faste rente hedder 2,5 eller om du vil låne F1 i de 30 år.
Det er en 'sikkerheds beregning' - og en påtvunget opgave fra FT til bankerne

Det lyder da fuldstændigt vanvittigt. Hvad så hvis den faste rente stiger til 6%?

@c_hope

Er det også din erfaring, at man skal godkendes til et 4% lån?

krabbefar skrev: Det lyder da fuldstændigt vanvittigt. Hvad så hvis den faste rente stiger til 6%?

@c_hope

Er det også din erfaring, at man skal godkendes til et 4% lån?

Lidt en misopfattelse i denne tråd mht godkendelse til 4% lån.

Som jeg ser det har finanstilsynet sat det som krav, at ønsker låntager et lån, skal han godkendes enten til 1. optagelse af fastforrentet lån iht markedsrenten på godkendelsestidspunktet eller 2. flekslån, hvor godkendelsen afhænger af om låntager kan klare en ydelse svarende til et højere forrentet fastforrentet lån.

Finanstilsynet siger på denne måde at flekslånere skal kunne klare en omlægning til fastforrentet i højere renteniveau

Og ja hvis den faste rente stiger til 6% vil finanstilsynet sikkert kræve at flekslånere kan servicere et 7% lån

Alt sammen et udtryk for et finanstilsyn der - i mine øjne - totalt misforstår sin rolle. De burde ikke blande sig i kreditgivningen, men alene stille krav til bankens forsvarlige drift.

Måske finanstilsynet skulle overveje om de var et tilsyn eller en reguleringsmyndighed. Et udtryk for et flertal bandt 179 mennesker der ikke aner hvad de laver.

c_hope skrev: 1. Ja jeg havde vagt fleksmodellen, fordi du vha. fleksmodellen kunne have afdraget dit banklån totale på ganske ganske kort tid. Det fjerner, næsten totalt - risikoen ved flekslån, at du vha likviditeten kan cementere din økonomi så godt at du til enhver tid kan svare alle dine forpligtelser.
Begrundelsen for valget er yderligere underbygget af at fastforrentede lån på det teoretiske plan er langt langt dyrere.
2. Jo nogle valg er sikre - Valg af fastforrentede lån er et sikkert valg af den dyreste løsning - du har valgt det lån i paletten af låneudbud der er størst negativ EV.
3. MHT dit valg - Må jeg spørge hvad I gør mht finansiering af bil/biler. Jeg spørger for jeg ser mange mennesker der tager fastforrentet belåning og derefter låner til bilparken, og så er fastforrentet med sikkerhed et rigtigt rigtigt dårligt valg.

Samlet ser det ud som om I har taget kæmpe -EV valg, valg der er med så negativ EV at det underminerer sikkerheden i de valg I har truffet.
Den eneste sikkerhed i reelt har fået, er at det er en dyr finansiering I har taget ....

1) Delvist enig. Men med de stigende huspriser bla. pga. det ekstremt lave renteniveau risikere de kære flex'ere også en ketchup-effekt hvor renten forholdsvis hurtig kan skyde i vejret og med boliglån på ca. 500-800 tusind kroner så tror jeg at det er de færreste der kan afdrage et boliglån over 1-3 år.

Hvis de så er tilpas uheldige og renten skyder i vejret, boligerne falder i pris, så venter der en ubehagelig overraskelse næsten gang der skal refinansieres.

2) Forsøg venligst ikke at være så normativ, da der ikke findes absolutte sandheder heller ikke på boligmarkedet.

Igen det fordre at du kan spå om fremtidens renteudvikling, hvilket de færreste kan. Dvs. forholdet mellem lav nuværende ydelse (flexlån) og en potentiel kursgevinst (fast) og hvad der vil være bedst om 3 år.

Så at tale om EV hvor du ikke kender tidshorisonten og den globale udvikling virker i min optik malplaceret.

Hvis jeg skulle have optimeret så havde jeg indfriet 2% ua til kurs 88 i sommeren 2015 og stået med en rigtig fin kursgevinst som selv flex-lånerne ikke ville have kunnet modsvare, men ingen kender fremtiden.

3) Det må du gerne. Begge biler er købt kontant og den nyeste er 2 år gammel så vi står ikke lige foran hverken modernisering af hus eller indkøb af bil.

Vi er helt enige om at 2 lags belåning i det nuværende marked, er vejen frem, men virkeligheden i 2014 så anderledes ud da stigningen i bidragssatserne endnu ikke for alvor var begyndt.

Så diskussionen omhandler mere fast vs. flex imo.

/Bentz

Jeg har simpelthen ikke nerver til fuld flex, har også børn osv. og budgettet er ikke superstramt, men vi er bestemt heller ikke der, hvor vi så bare skal cutte to af de fire skiferier, hvis renten stiger.

Får et tilbud ind ad maildøren om lidt, med 40% ny f5 afdragsfri, 40-80% 2% med afdrag, 15% bank. Lød til at det koster 20k at lave det trick, og 0,4% rentebesparelse på f5-delen samt ca. 0,5% på bidrag. Som jeg ser det er det knap 20k før skat sparet, lyder ganske fornuftigt i mine ører. Og ja, det er dyrere model end der findes, men det koster jo at forsikre sig selv.

Drop nu det fastforrentede og lev livet.

På 5 år kan i spare så meget likviditet op at risikoen er væk

Kan simpelthen ikke forstå at man, specielt med børn, kan afgive så meget velfærd på bekostning af ungerne.

c_hope skrev:Drop nu det fastforrentede og lev livet.
På 5 år kan i spare så meget likviditet op at risikoen er væk

Kan simpelthen ikke forstå at man, specielt med børn, kan afgive så meget velfærd på bekostning af ungerne.

Jeg forstår dit synspunkt, det undrer mig du ikke forstår mit:(

Vi taler 1,6% af 40-80% rente(og bidrag)forskel før skat. SÅ meget likviditet får vi da ikke sparet op af det? Hvordan prissætter man iøvrigt evt. fremtidige kursgevinster? (er der vel ingen der ved). Jeg er fuldt ud klar over, at jeg hermed vil betale ca. 30k før skat for den ekstra nattesøvn. Iøvrigt har jeg også en madame, som selvom hun ikke ved alverden om penge (jeg kan forstå at jeg heller ikke gør) godt er klar over, at fuld flex er mere risikobetonet.

Jeg forstår dine følelser, bestemt, men de er meget påvirket af den gængse opfattelse om at fastforrentet er sikrest. Ja det giver en rimelig sikkerhed for fremtidig høj ydelse.

Hvis du tager og får dit banklån lavet om til en kassekredit, og fuld fleksibel afdragsfrit (el 60+% med afdrag) , er trækket på kreditten væk om få år, og i kan derfor "tåle" en kraftig rentestigning uden problemer.

Bentz skrev:

1) Delvist enig. Men med de stigende huspriser bla. pga. det ekstremt lave renteniveau risikere de kære flex'ere også en ketchup-effekt hvor renten forholdsvis hurtig kan skyde i vejret og med boliglån på ca. 500-800 tusind kroner så tror jeg at det er de færreste der kan afdrage et boliglån over 1-3 år.
Hvis de så er tilpas uheldige og renten skyder i vejret, boligerne falder i pris, så venter der en ubehagelig overraskelse næsten gang der skal refinansieres.

2) Forsøg venligst ikke at være så normativ, da der ikke findes absolutte sandheder heller ikke på boligmarkedet.
Igen det fordre at du kan spå om fremtidens renteudvikling, hvilket de færreste kan. Dvs. forholdet mellem lav nuværende ydelse (flexlån) og en potentiel kursgevinst (fast) og hvad der vil være bedst om 3 år.
Så at tale om EV hvor du ikke kender tidshorisonten og den globale udvikling virker i min optik malplaceret.
Hvis jeg skulle have optimeret så havde jeg indfriet 2% ua til kurs 88 i sommeren 2015 og stået med en rigtig fin kursgevinst som selv flex-lånerne ikke ville have kunnet modsvare, men ingen kender fremtiden.


3) Det må du gerne. Begge biler er købt kontant og den nyeste er 2 år gammel så vi står ikke lige foran hverken modernisering af hus eller indkøb af bil.



Vi er helt enige om at 2 lags belåning i det nuværende marked, er vejen frem, men virkeligheden i 2014 så anderledes ud da stigningen i bidragssatserne endnu ikke for alvor var begyndt.
Så diskussionen omhandler mere fast vs. flex imo.

/Bentz

Ad 1

Læser du hvad jeg skriver?

F5 og så få banklånet væk

Ad 2

Læser du hvad jeg skriver.

Jo der findes absoultte sandheder - kort rente er teoretisk lavere end lang rente !

Lån uden optioner er billigere end lån med optioner!

Fotstår du begrebet EV

Fastforrentet er, helt ned på det teoretiske plan kæmpe -EV, og det er et valg I træffer på bekostning af jeres børn.

Sådan bare til orientering, har dit fastforrentede lån det seneste år kostet dig ca. 10% af restgælden

Ad 3

Hvordan vil i betale næste biler?

c_hope skrev:Jeg forstår dine følelser, bestemt, men de er meget påvirket af den gængse opfattelse om at fastforrentet er sikrest. Ja det giver en rimelig sikkerhed for fremtidig høj ydelse.


Hvis du tager og får dit banklån lavet om til en kassekredit, og fuld fleksibel afdragsfrit (el 60+% med afdrag) , er trækket på kreditten væk om få år, og i kan derfor "tåle" en kraftig rentestigning uden problemer.

Yes, jeg er fuldt klar over det. Men det er et gamble, havde jeg masser af penge eller skyhøj indkomst, så var det da fuld flex.

Jeg synes egentlig allerede at mit setup er lige på grænsen. Banken bliver allerede en boligkredit, hvor alle ekstra penge smides i. Det må så gå lidt langsommere grundet sikkerhedsfølelsen ved den toprocenter.

moktar skrev: Yes, jeg er fuldt klar over det. Men det er et gamble, havde jeg masser af penge eller skyhøj indkomst, så var det da fuld flex.

Jeg synes egentlig allerede at mit setup er lige på grænsen. Banken bliver allerede en boligkredit, hvor alle ekstra penge smides i. Det må så gå lidt langsommere grundet sikkerhedsfølelsen ved den toprocenter.

Dit valg er et gamble - et -EV gamble !

Du satser, ved at vælge et fastforrentet lån, på at den lange rente stiger indenfor de næste få år.

At tage et fastforrentet lån, er en dårlig forsikring, og et gamble i samme ting.

Dette på bekostning af velfærd for familien.

Det er - undskyld jeg siger det - meget svært at komme igennem denne fasttømrede indstilling, som du og mange andre har om har om at fastforrentet er bedst.

Lad mig spørge:

Hvad er det ved fastforrentet du/I godt kan lide ?

Fast ydelse ?

Restgældsforsikring i tilfælde af rentestigning?

Klart fast ydelse. Kombineret med frygten for, at politikere/finanstilsyn m.m. går endnu mere amok over flekslån. Så kan man selvfølgelig spørge, hvorfor halvdelen så vælges fleks, men det er jo fordi jeg godt er klar over, at fast er væsentligt dyrere. Jeg mener bestemt også man skal vurdere sin risikovillighed ud fra, hvordan økonomien ser ud, som jeg skrev i eksemplet tidligere mht. vinterferier.

Mine børn kommer sgu ikke til at lide afsavn pga. de par tusinde om måneden, så var vi nok ikke blevet godkendt til at låne de penge.

Men det er da selvfølgelig sjovt, at samtidig med at der bredt ønskes mere fast og mindre fleks laves skattepolitik som i højere grad gør det ugunstigt at vælge fast....

moktar skrev:Klart fast ydelse. Kombineret med frygten for, at politikere/finanstilsyn m.m. går endnu mere amok over flekslån. Så kan man selvfølgelig spørge, hvorfor halvdelen så vælges fleks, men det er jo fordi jeg godt er klar over, at fast er væsentligt dyrere. Jeg mener bestemt også man skal vurdere sin risikovillighed ud fra, hvordan økonomien ser ud, som jeg skrev i eksemplet tidligere mht. vinterferier.

Mine børn kommer sgu ikke til at lide afsavn pga. de par tusinde om måneden, så var vi nok ikke blevet godkendt til at låne de penge.

Hvis du ønsker fast ydelse så vælg et flekslån T fra realkredit DK (brf har tilsvarende lån) - Fast ydelse billig variabel rente.

Nu må du simpelthen stoppe - risikovillighed er det vel det du vil - at bruge penge på at spekulere i rentestigning !

MHT børn om de kommer til at lide afsavn - Sikkert ikke, men de skal stadig arve dig, så det er dem der betaler dine dårlige valg.

Samtidig bliver du - ved forkert valg - betydeligt dårligere til at hjælpe dem når de skal fra reden.

moktar skrev:Men det er da selvfølgelig sjovt, at samtidig med at der bredt ønskes mere fast og mindre fleks laves skattepolitik som i højere grad gør det ugunstigt at vælge fast....

Ja hvad der foregår på borgen er helt blæst. Hvis man i stedet gjorde det endnu mere attraktivt at tage flekslån ville statskassen spare en formue

krabbefar skrev: Det lyder da fuldstændigt vanvittigt. Hvad så hvis den faste rente stiger til 6%?

@c_hope

Er det også din erfaring, at man skal godkendes til et 4% lån?

c_hope skrev:Lidt en misopfattelse i denne tråd mht godkendelse til 4% lån.
Som jeg ser det har finanstilsynet sat det som krav, at ønsker låntager et lån, skal han godkendes enten til 1. optagelse af fastforrentet lån iht markedsrenten på godkendelsestidspunktet eller 2. flekslån, hvor godkendelsen afhænger af om låntager kan klare en ydelse svarende til et højere forrentet fastforrentet lån.

Finanstilsynet siger på denne måde at flekslånere skal kunne klare en omlægning til fastforrentet i højere renteniveau

Og ja hvis den faste rente stiger til 6% vil finanstilsynet sikkert kræve at flekslånere kan servicere et 7% lån

Alt sammen et udtryk for et finanstilsyn der - i mine øjne - totalt misforstår sin rolle. De burde ikke blande sig i kreditgivningen, men alene stille krav til bankens forsvarlige drift.

Måske finanstilsynet skulle overveje om de var et tilsyn eller en reguleringsmyndighed. Et udtryk for et flertal bandt 179 mennesker der ikke aner hvad de laver.

@c_hope - det kan godt være DU mener finanstilsynet har misforstået sin rolle - og det er IKKE en misopfattelse i denne tråd. Det er ikke surt ment, det er bare rene fakta - at sådan er kravene fra finanstilsynets side, til institutterne.

Det er et KRAV til ALLE banker, at de regner på en såkaldt "pakke-A" finansiering på ALLE der køber hus. Og det er fuldstændig irrelevant hvad lån du ønsker, så skal du regnes på med 4% fast rente og afdrag.

At forskellige banker, så har forskellige holdninger til, hvad rådighedsbeløb man skal have - det er så en afvejning fra instituttets side. Hvis du kan bevise, at du kan leve for et lavt rådighedsbeløb, så accepteres det. Men hvis du har et højt rådighedsbeløb og siger du "sagtens" kan leve for mindre. Det er svære at få igennem.

Håber ovenstående giver mening. Og ja - hvis renten stiger til 6% - så regnes der nok med 7%. (I juli 2008 så den faste rente på ca. 7,5% Rente udvikling)

- Meeeeeeeeen der ske mange forskellige ting med hhv. finanstilsynet og dette lands love, inden det sker :-)

sNABELA skrev:


@c_hope - det kan godt være DU mener finanstilsynet har misforstået sin rolle - og det er IKKE en misopfattelse i denne tråd. Det er ikke surt ment, det er bare rene fakta - at sådan er kravene fra finanstilsynets side, til institutterne.

Det er et KRAV til ALLE banker, at de regner på en såkaldt "pakke-A" finansiering på ALLE der køber hus. Og det er fuldstændig irrelevant hvad lån du ønsker, så skal du regnes på med 4% fast rente og afdrag.

At forskellige banker, så har forskellige holdninger til, hvad rådighedsbeløb man skal have - det er så en afvejning fra instituttets side. Hvis du kan bevise, at du kan leve for et lavt rådighedsbeløb, så accepteres det. Men hvis du har et højt rådighedsbeløb og siger du "sagtens" kan leve for mindre. Det er svære at få igennem.

Håber ovenstående giver mening. Og ja - hvis renten stiger til 6% - så regnes der nok med 7%. (I juli 2008 så den faste rente på ca. 7,5% Rente udvikling)
- Meeeeeeeeen der ske mange forskellige ting med hhv. finanstilsynet og dette lands love, inden det sker :-)

Vi er helt enige om at det er Finanstilsynets krav at alle skal godkendes til en pakke-A finansiering, men den er ikke baseret på 4% lån. Det er misforståelsen i denne tråd. Den skal baseres på højest forrentede åbne lån.

Hvis du vil fleksvejen skal de endvidere regne på en fastforrentet belåning med højere rentesats, og det er der 4% lånet er kommet ind, og det er præcis det der er misforståelsen i denne tråd.

c_hope skrev: Vi er helt enige om at det er Finanstilsynets krav at alle skal godkendes til en pakke-A finansiering, men den er ikke baseret på 4% lån. Det er misforståelsen i denne tråd. Den skal baseres på højest forrentede åbne lån.

Hvis du vil fleksvejen skal de endvidere regne på en fastforrentet belåning med højere rentesats, og det er der 4% lånet er kommet ind, og det er præcis det der er misforståelsen i denne tråd.

Vi er fuldstændig enige.

:-)

c_hope skrev:
Hvis du ønsker fast ydelse så vælg et flekslån T fra realkredit DK (brf har tilsvarende lån) - Fast ydelse billig variabel rente.
Nu må du simpelthen stoppe - risikovillighed er det vel det du vil - at bruge penge på at spekulere i rentestigning !

MHT børn om de kommer til at lide afsavn - Sikkert ikke, men de skal stadig arve dig, så det er dem der betaler dine dårlige valg.
Samtidig bliver du - ved forkert valg - betydeligt dårligere til at hjælpe dem når de skal fra reden.

Okay, så hoppede kæden af, lad os bare stoppe den her, det bliver lidt for skingert.

Nu runder udbudet af boliger i boliga.dk de 74.000 stks.

Hvis man netop kigger på de boliger der kom op idag vil man se mange af de billige og små boliger i DK. Dem har der ikke været så mange af .

Det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende uger.

Hugging Gun skrev:Nu runder udbudet af boliger i boliga.dk de 74.000 stks.
Hvis man netop kigger på de boliger der kom op idag vil man se mange af de billige og små boliger i DK. Dem har der ikke været så mange af .

Det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende uger.

74000 er det mindste udbud i 8 år 01/07

c_hope skrev: 74000 er det mindste udbud i 8 år 01/07

Præcis, laveste udbud 1/7 i 8 år

c_hope skrev:Præcis, laveste udbud 1/7 i 8 år

Aha ic ic..

@c_hope

Kan du anbefale Jyskebanks superlån til en ejerlejlighed med rk behov for ca. 1.400.000 kr.? Vi regner med at bo der i ca. 3-5 år.

Hugging Gun skrev:@c_hope

Kan du anbefale Jyskebanks superlån til en ejerlejlighed med rk behov for ca. 1.400.000 kr.? Vi regner med at bo der i ca. 3-5 år.

Læs tråden

Hugging Gun skrev:@c_hope

Kan du anbefale Jyskebanks superlån til en ejerlejlighed med rk behov for ca. 1.400.000 kr.? Vi regner med at bo der i ca. 3-5 år.

Hvis du selv synes at priserne er vanvittigt høje for tiden, ville det så ikke være en god ide at leje hvis I kun skal bo der 3-5 år?

Problemet er jo at HG godt kan se regnestykket, og se at det er meget billigere at eje målt på den månedlige udgift ex afdrag end det er at leje, han kan bare ikke finde ud af at omsætte det til virkeligheden hvor det manifesterer sig i en pæn efterspørgsel de attraktive steder.

Interessant diskussion!

Noget sted, hvor man kan indhente aktuelle opdateringer på renteudviklingen inden for flexlån fra de forskellige realkreditinstitutter?

tåbeligt skrev:Interessant diskussion!

Noget sted, hvor man kan indhente aktuelle opdateringer på renteudviklingen inden for flexlån fra de forskellige realkreditinstitutter?

De har dem alle på hjemmesiderne.

c_hope skrev:Problemet er jo at HG godt kan se regnestykket, og se at det er meget billigere at eje målt på den månedlige udgift ex afdrag end det er at leje, han kan bare ikke finde ud af at omsætte det til virkeligheden hvor det manifesterer sig i en pæn efterspørgsel de attraktive steder.

Så hvis vi antager at priserne er uændret, så mener du at det er billigere at eje i 3 år end leje? Glemmer du så ikke lige købs/salgsomkostninger?

Meget tyder i øvrigt på, at priserne på ejerlejligheder i København HAR toppet. Dog, ser det ud til at huspriserne inde i det storkøbenhavnske område, stadig har let stigende tendenser.

Dertil, kan man ikke sige noget sådan helt konkret om fremtiden. Altså om der hvor man vælger at købe, bliver det nye Klondike. Det troede man eksempelvis også med den nye Ørestad for 10-12 år siden, lige som ingen forventede at kvarteret omkring Halmtorvet skulle udvikle sig så positivt som det er sket. Alle de nye metrostationer og andre faktorer, kan ændre på udviklingen af kvarterer i både positiv og negativ retning. End ikke de vildeste byplanlæggere, etnografer eller antropologer kan spå om fremtiden.

krabbefar skrev:
Så hvis vi antager at priserne er uændret, så mener du at det er billigere at eje i 3 år end leje? Glemmer du så ikke lige købs/salgsomkostninger?

Mit holdning er at hvis markedsforholdene ikke ændrer sig, vil markedet for attraktive boliger stige. Der bliver opbygget store formuer p.t. det vil udmønte sig i prisstigninger.

Meget kan og vil ændre sig, men p.t peger pilen op de attraktive steder. Det er tæt på rekordbilligt at købe en god bolig målt på månedlig ydelse, arbejdsmarkedet har det godt og realindkomsten stiger.

GrimGladGris skrev:Meget tyder i øvrigt på, at priserne på ejerlejligheder i København HAR toppet. Dog, ser det ud til at huspriserne inde i det storkøbenhavnske område, stadig har let stigende tendenser.

Dertil, kan man ikke sige noget sådan helt konkret om fremtiden. Altså om der hvor man vælger at købe, bliver det nye Klondike. Det troede man eksempelvis også med den nye Ørestad for 10-12 år siden, lige som ingen forventede at kvarteret omkring Halmtorvet skulle udvikle sig så positivt som det er sket. Alle de nye metrostationer og andre faktorer, kan ændre på udviklingen af kvarterer i både positiv og negativ retning. End ikke de vildeste byplanlæggere, etnografer eller antropologer kan spå om fremtiden.

Jeg kan slet ikke se hvordan meget tyder på at priserne har toppet på Kbh ejerlejlighedsmarked. Hvilke faktorer mener du?

krabbefar skrev:
Så hvis vi antager at priserne er uændret, så mener du at det er billigere at eje i 3 år end leje? Glemmer du så ikke lige købs/salgsomkostninger?

Derudover mener jeg egentligt man skal lade være med at bekymre sig så meget om prisen på tidspunktet man køber, men bare gøre det. Stiger priserne yderligere kan man være fuck ed hvis man ikke nåede på. Falder priserne når man har købt, så køb større :-)

c_hope skrev: Mit holdning er at hvis markedsforholdene ikke ændrer sig, vil markedet for attraktive boliger stige. Der bliver opbygget store formuer p.t. det vil udmønte sig i prisstigninger.

Meget kan og vil ændre sig, men p.t peger pilen op de attraktive steder. Det er tæt på rekordbilligt at købe en god bolig målt på månedlig ydelse, arbejdsmarkedet har det godt og realindkomsten stiger.

Meget enig. Men det er lidt at gamble at gå efter at "vinde", da rigtig mange faktorer spiller ind, om man lige får købt det helt rigtige. Eksempelvis har jeg købt 2 ejendomme op i Hvidovre, fordi de nærmest blev usælgelige, fordi en motorcykelklub valgte at flytte ind i kvarteret. -Når motorcykelklubben så vælger at flytte igen, stiger de ejendomme formentlig 30-40% instant. Andre eksempler kan være netop metrostationers placering, omfartsveje og den slags kan ret hurtigt ændre situationen markant. Det er ikke sjovt at have købt i et dyrt kvarter, og så erfare at lige net op ens vej, bliver den første i en ny struktur. En skolelukning i et ellers attraktivt område, kan have enorm betydning for et områdes udvikling. :)

c_hope skrev: Derudover mener jeg egentligt man skal lade være med at bekymre sig så meget om prisen på tidspunktet man køber, men bare gøre det. Stiger priserne yderligere kan man være fuck ed hvis man ikke nåede på. Falder priserne når man har købt, så køb større :-)

Og, nu gider jeg ikke lige pløje hele internettet igennem, men eksempelvis her http://nyheder.tv2.dk/penge/2016-03-02-himmelflugt-stopper-for-lejligheder-her-taber-du-som-saelger

Der er flere andre artikler med samme ordlyd. Jeg forholder mig blot til, hvad det er muligt at købe, renovere og profitere.. Og, den margin er blevet væsentlig mindre, end for bare 2-3 år siden.

En ting er, at jeg som investor kan gamble lidt, fordi jeg har æg i flere kurve, er ikke det samme som at private skal sidde og spekulere så specifikt i, at købe bolig for investeringens skyld. Det kan godt være, at hele Københavnsområdet stiger i pris, men det kræver skisme både is i maven og indsigt i parametre man ikke altid selv, er helt herre over. Jeg har tjent en hel del penge på, at folk netop har spekuleret over evne, på boligmarkedet. Så et eller andet sted, så køb endelig løs i de dyre områder. -Vi er nogen, som allerede nu står klar med muldvarpen, når auktionerne ruller. *s*

c_hope skrev: Derudover mener jeg egentligt man skal lade være med at bekymre sig så meget om prisen på tidspunktet man køber, men bare gøre det. Stiger priserne yderligere kan man være fuck ed hvis man ikke nåede på. Falder priserne når man har købt, så køb større :-)

Du svarer jo slet ikke på mit spørgsmål.

krabbefar skrev:
Du svarer jo slet ikke på mit spørgsmål.

Om det er billigst eller dyrest at eje eller leje afhænger jo af mange parametre der gør man ikke bare kan sætte et enkelt regnestykke op.

Alene stempelafgift kan forrykkeregnestykket 1,5% netto.

Denne tråd vrimler med gode råd, og især c_hope kan jeg se har fat i den lange ende.

c_hope og andre, har i et forslag til mit nuværende låneopsætning.

Hvordan kan det optimeres?

Lejlighed købt i 2014 til 2.050.00

Mine nuværende RK lån i RD.

1.611.000. F5-afdragsfri, udløber april 2019. 0,63%, bidragssats: 1,18%.

255.000. 10-årigt Fastrente med afdrag, udløber om 9,5 år. 1,0%, bidragssats: 0,6812%.

Derudover et banklån på 80.000. Fastrente lånet blev optaget for at afdrage stort på banklånet (Optaget i værdistigning i lejligheden).

Nuværende værdi for lejlighed: ca. 2.450.000

Skal jeg vente til banklånet er betalt ud, eller er der allerede nu muligheder for optimering?.

Forslag modtages med kyshånd.

Slotsg skrev:Denne tråd vrimler med gode råd, og især c_hope kan jeg se har fat i den lange ende.
c_hope og andre, har i et forslag til mit nuværende låneopsætning.

Hvordan kan det optimeres?

Lejlighed købt i 2014 til 2.050.00

Mine nuværende RK lån i RD.

1.611.000. F5-afdragsfri, udløber april 2019. 0,63%, bidragssats: 1,18%.
255.000. 10-årigt Fastrente med afdrag, udløber om 9,5 år. 1,0%, bidragssats: 0,6812%.
Derudover et banklån på 80.000. Fastrente lånet blev optaget for at afdrage stort på banklånet (Optaget i værdistigning i lejligheden).

Nuværende værdi for lejlighed: ca. 2.450.000

Skal jeg vente til banklånet er betalt ud, eller er der allerede nu muligheder for optimering?.

Forslag modtages med kyshånd.

Tag kontakt til brf og få en vurderingsmand ud.

Læg hele belåningen om til ren realkredit.

f5 uden afdrag 0-60%

F5 med afdrag 60-80%

Og spar op

Du kan evt lave skillelinjen ved 40%, og spare yderligere biddrag på bekostning af likviditet.

c_hope skrev: Tag kontakt til brf og få en vurderingsmand ud.

Læg hele belåningen om til ren realkredit.
f5 uden afdrag 0-60%
F5 med afdrag 60-80%
Og spar op

Du kan evt lave skillelinjen ved 40%, og spare yderligere biddrag på bekostning af likviditet.

Tak, vil fluks tage kontakt til BRF

c_hope skrev: Tag kontakt til brf og få en vurderingsmand ud.

Læg hele belåningen om til ren realkredit.
f5 uden afdrag 0-60%
F5 med afdrag 60-80%
Og spar op

Du kan evt lave skillelinjen ved 40%, og spare yderligere biddrag på bekostning af likviditet.

Det er med stor interesse, jeg har læst tråden her, og den angiver mange gode overvejelser og forbehold, man kan gøre sig i lånejunglen.

Jeg vil høre om du også vil anbefale ovenstående råd til finansiering af flg.:

2½% fast, restgæld 960.000 kr. løbetid 24 år 9 mdr. Bidragssats 0,6512 (værdi af hus: ca 1,3 mio) banklån betalt ud.

Omlagt fra 3½ % til 2½% feb 2015.

Tanker som baggrund for fast: Stram økonomi, så derfor rart med sikkerhed for fremtidige afdrag.

Anbefalinger?

Skal restgælden ikke også have en vis størrelse, da det skal kunne betale sig i forhold til merudgifterne ved omlægning...

dallernofler skrev: Det er med stor interesse, jeg har læst tråden her, og den angiver mange gode overvejelser og forbehold, man kan gøre sig i lånejunglen.

Jeg vil høre om du også vil anbefale ovenstående råd til finansiering af flg.:
2½% fast, restgæld 960.000 kr. løbetid 24 år 9 mdr. Bidragssats 0,6512 (værdi af hus: ca 1,3 mio) banklån betalt ud.
Omlagt fra 3½ % til 2½% feb 2015.

Tanker som baggrund for fast: Stram økonomi, så derfor rart med sikkerhed for fremtidige afdrag.

Anbefalinger?
Skal restgælden ikke også have en vis størrelse, da det skal kunne betale sig i forhold til merudgifterne ved omlægning...

Jeg melder mig lige ind igen: Du skal spare en god del på bidrag for at kunne betale omlægningen, hvis du fortsat vil køre fast. Der er også et kurstab ved at gå ned i 2%.

dallernofler skrev: Det er med stor interesse, jeg har læst tråden her, og den angiver mange gode overvejelser og forbehold, man kan gøre sig i lånejunglen.

Jeg vil høre om du også vil anbefale ovenstående råd til finansiering af flg.:
2½% fast, restgæld 960.000 kr. løbetid 24 år 9 mdr. Bidragssats 0,6512 (værdi af hus: ca 1,3 mio) banklån betalt ud.
Omlagt fra 3½ % til 2½% feb 2015.

Tanker som baggrund for fast: Stram økonomi, så derfor rart med sikkerhed for fremtidige afdrag.

Anbefalinger?
Skal restgælden ikke også have en vis størrelse, da det skal kunne betale sig i forhold til merudgifterne ved omlægning...

Hej. Din belånng er et grænsetilfælde.

Gælden er lille, så hver omlægning vil koste forholdsvis lidt mere.

Hvis du fortsat vil have fastrente, så overvej 1,5% 20 årig finansiering.

Mange tak for jeres svar!

c_hope skrev: Tag kontakt til brf og få en vurderingsmand ud.

Læg hele belåningen om til ren realkredit.
f5 uden afdrag 0-60%
F5 med afdrag 60-80%
Og spar op

Du kan evt lave skillelinjen ved 40%, og spare yderligere biddrag på bekostning af likviditet.

Tak, vil fluks tage kontakt til BRF

Slotsg skrev:
Tak, vil fluks tage kontakt til BRF

BRF var meget afvisende overfor idéen. De mente det var for dyrt at komme ud af mine lån, og at 2-delt lån som beskrevet var ufordelagtigt (for dem måske?)

Prøver via Jyske bank.

Alternativt vil jeg samle mine lån til et nyt F5 med afdrag i RD; lavere rente, lavere samlet bidragssats.

Slotsg skrev:
Tak, vil fluks tage kontakt til BRF


BRF var meget afvisende overfor idéen. De mente det var for dyrt at komme ud af mine lån, og at 2-delt lån som beskrevet var ufordelagtigt (for dem måske?)
Prøver via Jyske bank.

Alternativt vil jeg samle mine lån til et nyt F5 med afdrag i RD; lavere rente, lavere samlet bidragssats.

Hvis du kan godkendes og værdien af boligen er fastsat, bestemmer du - ikke kreditforeningen - hvordan belåningen sammensættes.

har i februar i år gennemført en omlægning for et par, der var i en situation meget tilsvarende din

Kan jeg forbedre min økonomiske situation pt?

Jeg har to ejerlejligheder. Den ene har en anslået værdi til 700.000kr hvor der intet skyldes i, det er den kæresten og jeg bor i.

Lejlighed to skylder jeg 421.000kr i og der har jeg et fastforrentet lån på 3%. Der er 11 år tilbage af løbetiden. Anslået værdi 500.000kr. Den bliver lejet ud.

Min plan er at jeg evt sælger en af lejlighederne om 4-5 år, og beholder den anden og lejer ud.

Derudover har jeg 150.000kr stående i Banken.

Planen er at kæresten og jeg vil i hus om 4-5 år.

zuma86 skrev:Kan jeg forbedre min økonomiske situation pt?

Jeg har to ejerlejligheder. Den ene har en anslået værdi til 700.000kr hvor der intet skyldes i, det er den kæresten og jeg bor i.
Lejlighed to skylder jeg 421.000kr i og der har jeg et fastforrentet lån på 3%. Der er 11 år tilbage af løbetiden. Anslået værdi 500.000kr. Den bliver lejet ud.

Min plan er at jeg evt sælger en af lejlighederne om 4-5 år, og beholder den anden og lejer ud.

Derudover har jeg 150.000kr stående i Banken.

Planen er at kæresten og jeg vil i hus om 4-5 år.

Når der ikke er andre skarpere realkredit der har budt ind her, vil jeg da gerne give den et skud..

Du kan med fordel optage lån i den gældfrie lejlighed, som du så bruger til at nedbringe gælden i lejlighed 2

Fordelen er så at du slipper for banklån + slipper for de dyre bidragssatser i lejlighed 2

Om det kan betale sig ift. gebyrer kan jeg ikke hjælpe med.

hamdenlange skrev:

Når der ikke er andre skarpere realkredit der har budt ind her, vil jeg da gerne give den et skud..

Du kan med fordel optage lån i den gældfrie lejlighed, som du så bruger til at nedbringe gælden i lejlighed 2

Fordelen er så at du slipper for banklån + slipper for de dyre bidragssatser i lejlighed 2

Om det kan betale sig ift. gebyrer kan jeg ikke hjælpe med.

@zuma

Du betaler alt for høj rente, og får ingen rente af din opsparing.

Omlæg til flekslån, og få indfriet de150.000

c_hope skrev:

@zuma

Du betaler alt for høj rente, og får ingen rente af din opsparing.

Omlæg til flekslån, og få indfriet de150.000

fleks kort for fuld fleksibiitet.

løbetid kortest muligt

c_hope skrev:

fleks kort for fuld fleksibiitet.

løbetid kortest muligt

Fed tråd, med ekstremt værdifuld info!

Jeg vil også super gerne have et råd inden jeg skal shoppe bank nu her.

Jeg har en udlejet ejerlejlighed(vurdering: 2,4M) med F3 OA belåning på 1,35M. Jeg betaler bidragssats svarende til en belåning på 75%ish!

Jeg føler mig, rent ud sagt, pisset på af den finansielle sektor i almindelighed, og af Sydbank og Totalkredit i særdeleshed, ifbm. de seneste bidragsstigninger. Eneste grund til at jeg er i F3 er, at jeg blev rådgivet til, og "lovet", at ved profilskifte fra F1 til F3(2014/15), så ville der ikke komme flere overraskelser!

Så, on principle, skifter jeg pengeinstitut, hvilket sikkert er -EV, men det er jeg helt kold overfor og det må også gerne koste mig(lidt) at straffe Sydbank.

Jeg skal derfor ud og finde en ny bank og evt. nyt realkredit her i sommerferien.

Nogen gode råd fra de kloge hoveder til det?

Jeg har en opsparing på 250K, men kan/vil ikke smide mere end 100K i ekstraordinært afdrag, da jeg har en lille virksomhed under opstart, hvor jeg gerne vil have lidt i baghånden.

Håber på en venlig og finanskyndig PN´er kan give input til dette.

Jeg foretrækker btw. fuld flex, dvs. helst ikke F2-F10, men på det punkt er jeg modtagelig overfor fornuft, hvis det giver mening. Jeg hælder selv mest til bare at skifte pengeinstitut for på den måde at flytte Sydbanks andel af bidragsbetalingerne(50%) over til en anden bank, som (endnu) ikke har pisset på mig. Idéen om ikke at omlægge realkreditten endnu, er at jeg gerne lige vil se hvor bidragsballaden ender politisk, samt se hvad BRF og Jyske Banks næste træk bliver i 2017, kombineret med udløb af afdragsfrihed og refinansiering ved årsskiftet 2017/2018.

Anyone?

@ c-hope

Forstår jeg dig korrekt, når jeg forstår på dig, at min dummebøde(indfrielseskurs) ved omlægning nu bliver modsvaret af besparelsen på det nye lån rente og bidragsmæssigt? Så "bøden" kun består i gebyrbetaling for omlægning?

/INC

EDIT: staveplade

EDIT 2: Jeg er åben overfor at afdrage, men hælder til at det er ufornuftigt grundet den relativt lave belåningsprocent, samt af likviditetsmæssige årsager. Måske afdragsfrit på <40% og afdrag på resten?

zuma86 skrev:

Super. Kan det passe at den korteste løbetid er 10 år? Havde håbet på at lave den om til et evt 5 års.

Tag længst mulig løbetid (det koster ikke ekstra), og lav en solid opsparing i stedet. Når du har sparet nok op, indfrier du lånet eller bruger pengene på at udbetale til huset

ALL IN INC skrev:Fed tråd, med ekstremt værdifuld info!

Jeg vil også super gerne have et råd inden jeg skal shoppe bank nu her.

Jeg har en udlejet ejerlejlighed(vurdering: 2,4M) med F3 OA belåning på 1,35M. Jeg betaler bidragssats svarende til en belåning på 75%ish!

Jeg føler mig, rent ud sagt, pisset på af den finansielle sektor i almindelighed, og af Sydbank og Totalkredit i særdeleshed, ifbm. de seneste bidragsstigninger. Eneste grund til at jeg er i F3 er, at jeg blev rådgivet til, og "lovet", at ved profilskifte fra F1 til F3(2014/15), så ville der ikke komme flere overraskelser!

Så, on principle, skifter jeg pengeinstitut, hvilket sikkert er -EV, men det er jeg helt kold overfor og det må også gerne koste mig(lidt) at straffe Sydbank.

Jeg skal derfor ud og finde en ny bank og evt. nyt realkredit her i sommerferien.

Nogen gode råd fra de kloge hoveder til det?

Jeg har en opsparing på 250K, men kan/vil ikke smide mere end 100K i ekstraordinært afdrag, da jeg har en lille virksomhed under opstart, hvor jeg gerne vil have lidt i baghånden.

Håber på en venlig og finanskyndig PN´er kan give input til dette.

Jeg foretrækker btw. fuld flex, dvs. helst ikke F2-F10, men på det punkt er jeg modtagelig overfor fornuft, hvis det giver mening. Jeg hælder selv mest til bare at skifte pengeinstitut for på den måde at flytte Sydbanks andel af bidragsbetalingerne(50%) over til en anden bank, som (endnu) ikke har pisset på mig. Idéen om ikke at omlægge realkreditten endnu, er at jeg gerne lige vil se hvor bidragsballaden ender politisk, samt se hvad BRF og Jyske Banks næste træk bliver i 2017, kombineret med udløb af afdragsfrihed og refinansiering ved årsskiftet 2017/2018.

Anyone?

@ c-hope

Forstår jeg dig korrekt, når jeg forstår på dig, at min dummebøde(indfrielseskurs) ved omlægning nu bliver modsvaret af besparelsen på det nye lån rente og bidragsmæssigt? Så "bøden" kun består i gebyrbetaling for omlægning?

/INC

EDIT: staveplade

EDIT 2: Jeg er åben overfor at afdrage, men hælder til at det er ufornuftigt grundet den relativt lave belåningsprocent, samt af likviditetsmæssige årsager. Måske afdragsfrit på <40% og afdrag på resten?

Skal bruge mere info.

Hvad år er ejerlejligheden ibrugtaget første gang ?

Hvad er din bevæggrund for at udleje, og er det gjort tidsbestemt og med hvilken begrundelse ?

Har masser af input, men behøver ovenstående info.

c_hope skrev: Skal bruge mere info.
Hvad år er ejerlejligheden ibrugtaget første gang ?
Hvad er din bevæggrund for at udleje, og er det gjort tidsbestemt og med hvilken begrundelse ?

Har masser af input, men behøver ovenstående info.

Fedt c_hope!

Den er fra 2005 og jeg har haft den siden da.

Oprindeligt udlejet fordi den ikke var til at komme af med pga. finanskrise. Nu mere som en slags opsparing. Den er ikke gjort tidsbestemt(længere), da det ikke ville være lovligt, men til gengæld kan jeg opsige med 12 måneders varsel qua den nye lejelov, da jeg ikke har andre udlejningsejendomme. Mit nuværende realkreditinstitut Totalkredit har godkendt lejekontrakten.

Tanken er at beholde den mindst 10 år endnu, da der er letbane på vej i området, samt generel byudvikling, hvorfor jeg forventer at kunne opnå en meget bedre gevinst. Man kan vel kalde det en slags pensionsopsparing efterhånden.

Andre ting, så siger du bare til.

Edit: Jeg har ikke for nuværende brug for at trække penge ud af overskuddet på udlejningen, så dem sparer jeg op som sikkerhed/buffer.

@allinc.

1. Forhold vedr. udlejning virker som om du har styr på, godt.

2. Du fratager ikke Sydbank deres provision på biddrag ved at flytte bank, hvorfor dit mål om at straffe dem ikke kommer i mål uden at omlægge kf lånet.

3. Du har virksomhed og vil gerne have likviditet. BRF F1-F5 afdragsfrit for 0-60%, vil nok være et fint valg p.t., og da du kan få en pæn biddragsbesparelse grundet lavere belåningsgrad vil du tjene dine omlægningsomkostninger ind.

4. Ang dummebøder:

Et eksempel: du har for et år siden taget et F4 til 1%. Nu er renten faldet, så et F3 står i nul procent. Du skal - ved førtidig indfrielse - refundere obligationsejerne de 3% de mister, og du får ikke rentefradrag for denne dummebøde. Men dit nye lån vil være et 0%, og du sparer derfor 1% årligt de næste 3 år.

Din samlede Omkostning bliver dermed omlægningsomkostningen og det mistede rentefradrag.

Håber det giver mening.

c_hope skrev:@allinc.

1. Forhold vedr. udlejning virker som om du har styr på, godt.
2. Du fratager ikke Sydbank deres provision på biddrag ved at flytte bank, hvorfor dit mål om at straffe dem ikke kommer i mål uden at omlægge kf lånet.
3. Du har virksomhed og vil gerne have likviditet. BRF F1-F5 afdragsfrit for 0-60%, vil nok være et fint valg p.t., og da du kan få en pæn biddragsbesparelse grundet lavere belåningsgrad vil du tjene dine omlægningsomkostninger ind.
4. Ang dummebøder:
Et eksempel: du har for et år siden taget et F4 til 1%. Nu er renten faldet, så et F3 står i nul procent. Du skal - ved førtidig indfrielse - refundere obligationsejerne de 3% de mister, og du får ikke rentefradrag for denne dummebøde. Men dit nye lån vil være et 0%, og du sparer derfor 1% årligt de næste 3 år.
Din samlede Omkostning bliver dermed omlægningsomkostningen og det mistede rentefradrag.
Håber det giver mening.

Tusind tak for det fine svar c_hope! :)

1. Ja det håber jeg da, at jeg har ;-)

2. Jeg har både læst at dette er en mulighed, samt forespurgt i Fynske Bank, Kolding, omkring dette, hvor jeg blev bekræftet i, at såfremt jeg flytter bank, fra en TK-udbyder til en anden TK-udbyder, ville oprindelig TK-formidlers indtægt på bidraget gå videre til den nye bank, da de skal stå for administration og, vist nok, også noget garanti halløj. Jeg har det dog ikke på skrift. Kan også se, at jeg ikke har formuleret det helt klart i min post, at tanken var skifte fra een TK-udbyder til en anden TK-udbyder.

3. Tak det er også primært bevæger der jeg kigger hen, hvis RK-lånet skal omlægges. Har du nogle tanker/gæt om hvad JB/BRF finder på efter nytår?

4. Tak, jeg tror jeg forstår det til husbehov nu :)

EDIT: formuleringsfejl

2. Fedt, så kan du bruge dette i forhandling med den nye bank da de jo, næsten uden arbejde modtager en pæn provision for en garanti stillelse, som de har begrænset risiko på. Biddraget kan de nok ikke gøre meget ved med mindre du ruller dit lån rundt. Du bør dog få dine eventuelle øvrige bankforretninger meget billigt.

3. Svært at sige. Jyske kan godt lide rollen som den frækkert dreng i klassen, så ikke sikkert at de trykker på biddragssatser er så længe de og branchen har massiv balancekapacitet. At Nykredit, som kunde ejet institut ikke er prisførende er helt forrykt, og viser at Michael Rasmussen totalt har misforstået hvilken virksomhed det er han leder. Han kunne uden problemer lave en løsning hvor han satte satserne betydeligt ned, til stor glæde for sine kunder og ejere.....lang politisk debat...

4. Super

Tak for input c_hope:)

2. Ja, men desværre har jeg bare ikke så mange bankforretninger. Jeg mistede tilliden til banker allerede første gang de lavede det stunt, så prøver, såvidt muligt, at undgå at være "i kløerne" på dem. Men vil da helt sikkert lige presse renten på min kassekredit(som aldrig bliver brugt, men er rar at have).

3. Ja, riiiigtig lang politisk debat(!), men den må hellere få sin egen tråd engang. Jeg kan høre, at vi er på bølgelængde både for såvidt Nykredit og forventningerne til Anders Dam.

Du skal have en stor tak for at have klædt mig på til bankshopningen :)

c_hope skrev:@allinc.

3. Du har virksomhed og vil gerne have likviditet. BRF F1-F5 afdragsfrit for 0-60%, vil nok være et fint valg p.t., og da du kan få en pæn biddragsbesparelse grundet lavere belåningsgrad vil du tjene dine omlægningsomkostninger ind.

Når det nu er erhverv tror jeg det bliver lidt op ad bakke med BRF, uden at skulle udelukke noget tror jeg det bliver op ad bakke at skifte institut så længe du ikke selv bebor lejligheden - men lad os endeligt høre om det lykkedes :)

wizards skrev:
Når det nu er erhverv tror jeg det bliver lidt op ad bakke med BRF, uden at skulle udelukke noget tror jeg det bliver op ad bakke at skifte institut så længe du ikke selv bebor lejligheden - men lad os endeligt høre om det lykkedes :)

Ja, jeg har de samme tanker, hvilket er endnu en grund til lige at afvente situationen lidt, til jeg enten har en god forretning med iværksætteriet, eller er færdiguddannet om 1 år.

Jeg har dog haft telefoniske drøftelser med BRF tidligere på året, hvor de virkede interesseret. Det hjælper måske lidt med opsparing, plus fremtidlige lønudsigter, på trods af relativt ikke-standard privatøkonomi :)

Jeg har også mulighed for kaution, men det gider jeg ikke rigtig selv. Hader sq at være afhængig af andre! :D

Men er ikke lige på et sted i mit liv, hvor jeg magter for meget bøvl, så, som udgangspunkt, forventer jeg også kun et bankskifte i år.

EDIT: Jeg kan, såvidt jeg har forstået på TK/BRF, belåne lejligheden op til 80% pga. af det er en ejerlighed, på trods af at den er udlejet. Er ikke helt klar over om det var det du tænkte på.

ALL IN INC skrev:
EDIT: Jeg kan, såvidt jeg har forstået på TK/BRF, belåne lejligheden op til 80% pga. af det er en ejerlighed, på trods af at den er udlejet. Er ikke helt klar over om det var det du tænkte på.

Det er korrekt at de bør have mulighed for dette, har bare selv oplevet dem som meget firkantede. Har selv et par lejligheder jeg udlejer, og BRF ville gerne låne mig penge - dog ikke noget der ligner 80%. Jeg endte til orientering i Nykredit.

En kollega der også udlejer har haft tilsvarende oplevelse.

wizards skrev:
Det er korrekt at de bør have mulighed for dette, har bare selv oplevet dem som meget firkantede. Har selv et par lejligheder jeg udlejer, og BRF ville gerne låne mig penge - dog ikke noget der ligner 80%. Jeg endte til orientering i Nykredit.

En kollega der også udlejer har haft tilsvarende oplevelse.

Ja, jeg har haft lidt samme oplevelse, da jeg sagde den var udlejet, men efter drøftelser og spørgsmål "op i systemet" vendte de tilbage med, at det var en mulighed. Jeg har så ikke rykket videre på det før nu, og det er jo ikke sikkert de er ligeså velvillige nu bidragsballaden er faldet lidt ned. Men vi får se :)

Nu jeg lige tænker over det, har en bekendt bedt mig om råd angående valg af finansiering, af en udlejningslejlighed han netop har købt, for noget tid siden.

Jeg tænkte ikke lige over det på det tidspunkt, men er ret så sikker på der var tale om >60% belåning. Det tror jeg lige, at jeg vil følge op på.

EDIT: Havde forøvrigt kontakt med Handelsbanken på samme tid som BRF. De var så venlige bare at sige, at jeg var uønsket på grund af udlejningen :o !

Sorry for hijack, men synes at det er i overkanten at starte et ny tråd med et simpelt spørgsmål :)

Jeg vil gerne regne ud hvor mange år jeg har tilbage at afdrage på mit boliglån i banken. Findes der en formel på dette? Google kunne ikke hjælpe.

Jeg afdrager 7850kr. om måneden og skylder 197.930kr.

Renten hedder 5,25%.

psylenz skrev:Sorry for hijack, men synes at det er i overkanten at starte et ny tråd med et simpelt spørgsmål :)

Jeg vil gerne regne ud hvor mange år jeg har tilbage at afdrage på mit boliglån i banken. Findes der en formel på dette? Google kunne ikke hjælpe.

Jeg afdrager 7850kr. om måneden og skylder 197.930kr.
Renten hedder 5,25%.

Afdrag=det du betaler af på lånets hovedstol. Så hvis du reelt afdrager 7850 kr/måned er det bare 7850/197.930.

Jeg tror dog du mener at din månedlige ydelser er 7850 kr. Den består så af både renter og afdrag.

I såfald tager det omkring 2 år og 3 måneder før du er færdig. Tast selv tallene ind her: https://laaneberegneren.dk/laaneberegner/

Fantomet skrev:
Afdrag=det du betaler af på lånets hovedstol. Så hvis du reelt afdrager 7850 kr/måned er det bare 7850/197.930.

Jeg tror dog du mener at din månedlige ydelser er 7850 kr. Den består så af både renter og afdrag.

I såfald tager det omkring 2 år og 3 måneder før du er færdig. Tast selv tallene ind her: https://laaneberegneren.dk/laaneberegner/

Du har ret! Og tak :)

c_hope skrev: Hvis du kan godkendes og værdien af boligen er fastsat, bestemmer du - ikke kreditforeningen - hvordan belåningen sammensættes.

har i februar i år gennemført en omlægning for et par, der var i en situation meget tilsvarende din

Havde møde med Danske Bank, og de har som bekendt ikke mulighed for at spare markant på bidragssatsen.

Bedste bud fra Danske Bank er umiddelbart F5 t-modellen over 27 år på hele lånet. (7.240 fs, 6.849 es)

Håber BRF giver lyd fra sig

Slotsg skrev: Havde møde med Danske Bank, og de har som bekendt ikke mulighed for at spare markant på bidragssatsen.
Bedste bud fra Danske Bank er umiddelbart F5 t-modellen over 27 år på hele lånet. (7.240 fs, 6.849 es)

Håber BRF giver lyd fra sig

Jyske bank sagde opsigelsen var for dyr på mit F5, så de sagde på gensyn i 2019 :)

Vi har købt en ejerlejlighed i KBH til 4.mill og vi kommer til at sidde relativt stramt.

Vi har 1,1 mill til udbetaling (27,5% ) og skal til at tage stilling til finansiering via TotalKredit (har ikke muligehd for at ændre dette).

Vil det også her give mening at tage

0-60% F5 uden afdrag

60-72,5% F5 med afdrag

og så afdrage så lidt som muligt og spare resten op ?

Før jeg læste denne tråd havde vi overvejet at låne hele beløbet, 2,9 mill. (72,5%) til fast (2%) med afdrag; men nu er jeg blevet i tvivl…

Det har været omtalt før; men er nedenstående løsning, trods alt, ikke bedre end ren fast (2%) for hele beløbet?

0-60% FAST (2%) uden afdrag

60-72,5% F5 med afdrag

og så afdrage så lidt som muligt og spare resten op ?

Jeg er blevet i tvivl om der kan spares nok op til at modvirke risikoen for at belåne hele 72,5 % som F5, da vi jo som sagt sidder relativt stramt.

Jeg har valgt at køre 5% UA 0-40% og 2% MA 40-80%. Mest for at have nogenlunde rolige nætter, og spille lidt på begge heste. Ud fra det nuværende prisblad vil jeg mene det minimerer bidraget mest muligt, når jeg gerne vil have halvt af hvert.