Personlig træning med Jizzlen NYT INDLÆG!

#1| 16

Hej PN.

Jeg har været så ualmindelig heldig at blive valgt til Jizzlens flotte tilbud
om et forløb med personlig træning.
se denne tråd, så i ved hvad jeg snakker om:

www.pokernet.dk/forum/tilbyder-1x-gratis-personlig-traening.html

Vi mødte for første gang idag på Jizzlens arbejdsplads i Ringsted, noget der hedder Bodyfactory .. meget passende navn, da der i særdeleshed skal en "fabrik" til at ombygge min krop, dels for at sige hej til hinanden, dels for at
præsentere mine madvaner, som Jizzlen havde bedt mig om at skrive ned, dels for at sætte nogle mål og ikke mindst for at køre et træningspas.

Lad mig bare sige med det samme, at jeg skal nok få ondt i mine små fede lårbasser imorgen! der var øvelser jeg aldrig har prøvet før og der er helt sikkert også blevet trænet muskler jeg ikke anede jeg havde.

Men det gik overraskende godt. programmet passer rigtig godt til mig
og som Jizzlen siger, så kommer der ikke til at gå lang tid før, jeg kommer til at
gå op i vægt på de forskellige øvelser.

alt imens det er super motiverende at have en stående til at "heppe" på en, opmundre og komme med et "kom så Michael!!"
Det mindede mig lidt om:



Vi har desuden aftalt et mål, som er realistisk, men som uden tvivl bliver hårdt over det næste år. og hvor jeg før er røget tilbage i gamle vaner, efter et stykke tid, tror jeg det her bliver anderledes. dels fordi at vi har aftalt at ses hver anden uge, og jeg er ærlig talt ikke meget for at stå over for Jizzlen og så ikke at have præsteret. men især fordi at jizzlen gør det her på eget initiativ og af egen interesse, derudover er der mange der har søgt det samme som mig, og det ville sgu ikke være fair hvis jeg fejlede, hverken over for Jizzlen, over for dem der har søgt, og egentligt heller ikke for mig selv - nu jeg har denne enestående mulighed.

Jeg kommer til at opdatere løbende, jeg vil også løbende fortælle om mine mål, hvordan det går i forhold til de mål, hvordan det går med at få proppet noget vægt på de stænger, hvordan og hvorfor jeg er faldet i (når det sker) osv osv.

Er der spørgsmål, må man meget gerne stille dem, enten her eller pr. PM så skal jeg prøve at svare. er der ønsker til bestemte ting i gerne vil læse om, så sig til. Jeg skal prøve at krydre lidt med billeder fra alt det her, i det omfang det er muligt.

Jeg skulle jo gerne nå at smide nogle kilo inden sommeren for alvor kommer og jeg skal ned til de søde strandpiger

Redigeret af Micebulldogs d. 09-06-2014 00:18
06-06-2014 00:44 #2| 0

Fedt, fedt, fedt! ( :D )

Gl med det mate, rigtig flot af Jizzlen, nu er det din tur til at levere ;)

06-06-2014 01:35 #3| 0

Go' stil og GL!

06-06-2014 01:46 #4| 0

GL Mice!

Ser frem til at følge dit eventyr...

06-06-2014 01:59 #5| 1

Hvad med lidt info om dig så man kan følge udviklingen? Kunne være rigtig fedt hvis du fx smed info på vægt og måske endda billeder.

GL

06-06-2014 02:10 #6| 0

Pokermadsen .. det lover jeg dig der kommer løbende.
jeg syntes der skal være lidt en cliffhanger ;)

06-06-2014 02:25 #7| 0

@mice

Du er så sej!!

@jizzlen

Fantastisk tilbud, det eneste ærgerlige er, at nu overhaler jeg mice i vægt :-(

06-06-2014 06:44 #8| 0

Held og lykke. :)

PS. Når du fortæller om forløbet til andre end pn, Så brug hans rigtige navn;)

06-06-2014 06:45 #9| 0

@Mice - held og lykke med eventyret.

@Jizzlen - ualmindeligt WP

06-06-2014 07:33 #10| 0

Husk at tage et "før"-billede. Det kommer til at høste likes på både pokernet, facebook og damerne i byen om et halvt år!

06-06-2014 09:29 #11| 0

Glæder mig til at se resultatet og høre mere. Det kunne også være interessant at høre omkring jizzlens tanker og hvorfor i gør som i gør og hvilke overvejelser han har gjort sig. Det synes jeg tit man mangler.

06-06-2014 09:47 #12| 0

Det her er helt sikkert en tråd jeg kommer til at følge.

Held og lykke med det mice - Og kanon af Jizzlen på den måde, at tilbyder sin hjælp.

Det kunne være rigtig fedt hvis du løbende gad, at ligge dit træningsprogram op, så kan vi andre jo evt stjæle lidt :)

06-06-2014 10:46 #13| 0

Ser også med i tråden er dog en af de heldige der faktisk burde tage lidt på.

06-06-2014 10:46 #14| 2

Mice og jeg har aftalt, at vi løbende kommer med hver vores vinkel på de ting, vi oplever undervejs i forløbet, så her kommer mine indledende bemærkninger, som meget kommer til at handle om mine generelle tanker i forhold til at igangsætte et holdbart vægttab:


Kost
Jeg havde på forhånd bedt Mice om at nedskrive sin kost i dagene op til at vi skulle mødes, så jeg kunne få en idé om hans generelle kostvaner. Både fordi en sådan oversigt kan vise, hvad det er, der er gået galt førhen, men også fordi det er vigtigt, at en ny kostplan tager højde for, hvilke fødevarer personen godt kan lide. At lave en kostplan på broccoli og kylling 6 gange om dagen giver måske mening i forhold til et hurtigt vægttab, men det giver ikke mening i forhold til et varigt vægttab. Det essentielle er at lave en kostplan, som man rent faktisk har lyst til at leve efter - ikke kun for vægttabets skyld, men også fordi man synes om det man indtager, og at det giver en bedre fordeling af energi over dagen.

Mice var tidligere faldet i en klassisk fælde, hvor han kun spiste 3-4 måltider om dagen, men til gengæld spiste rigtig store måltider. Samtidig blev der ikke brugt så meget tid på at forberede mad frem mod en arbejdsdag, hvilket resulterede i, at der ofte blev købt store kalorierige måltider på farten, når sulten meldte sig.

I den nye kostplan har vi derfor fokuseret på at øge måltidsfrekvensen og samtidig har jeg forsøgt at gøre kosten nogenlunde spændende.

Træning
Da Mice ikke havde den store erfaring med frivægtstræning, er vi startet ud på et meget simpelt program baseret på basisøvelser. Hovedfokus i starten bliver at finpudse teknikken i de valgte øvelser, samtidig med der stille og roligt skal kilo på stangen. Det kan være fristende at bruge 3 timer i træningscenteret den første dag, hvor motivationen er på toppen, men det giver langt mere mening at starte stille op og bygge på løbende, end det gør at starte ud som lyn og torden og være for øm til at lave noget den næste uge eller rende ind i en knæskade der holder en fra motion i en måned.

Micebulldogs klarede teknikken overraskende flot i betragtning af, at det var first time i de fleste øvelser, og udover at vi skal have bygget lidt mere dybde på squatten, har han et rigtig godt udgangspunkt i forhold til at få succes i træningscenteret, hvis han bliver ved med at lægge samme dedikerede indsats til hverdag, som han gjorde i går. Der blev svedt igennem og skubbet vægte mens han ustandseligt skulle høre mig råbe "Brystet op! Brystet op! Brystet op! Brystet op!"

Målsætning
Micebulldogs virkede meget motiveret og engageret i det her forløb under både den indledende samtale og den efterfølgende træning, og jeg føler mig sikker på, at vi kan opnå det langsigtede mål der er blevet sat for projektet. Et mål som jeg vil lade Mice selv komme ind på, når tid er.

06-06-2014 11:00 #15| 0

Rigtig flot initiativ, Jizzlen. Perfekt tilgang til alle tingene!

Held og lykke med projektet begge to!

06-06-2014 11:38 #16| 0

Jizzlin

1.Jeg går ud fra at spiritus er bandlyst eller er det tilladt at tage et enkelt glas rødvin fredag og lørdag ?
2.Er det din egen kost vejledning eller køre du efter en af de andre modeller?
3.Hvis man gerne vil tage lidt på skal man så stadig spise 6 måltider om dagen?
4.Så vidt muligt tror jeg det er godt at holde sig fra mælk glutten og sukker er det korrekt?
5.Hvad koster sådan en personlig træner og har du en fast pris på et 10 turs kort.

Gl til mice og til dig fandme god stil ;)

06-06-2014 13:18 #20| 0

Held og lykke Mice.. håber du holder det og, og viser Jizzlen, hvem der er da BO$$

06-06-2014 21:48 #32| 0

Fedt initiativ!

06-06-2014 22:11 #33| 0
Kartze skrev:
Jizzlin

1.Jeg går ud fra at spiritus er bandlyst eller er det tilladt at tage et enkelt glas rødvin fredag og lørdag ?
2.Er det din egen kost vejledning eller køre du efter en af de andre modeller?
3.Hvis man gerne vil tage lidt på skal man så stadig spise 6 måltider om dagen?
4.Så vidt muligt tror jeg det er godt at holde sig fra mælk glutten og sukker er det korrekt?
5.Hvad koster sådan en personlig træner og har du en fast pris på et 10 turs kort.

Gl til mice og til dig fandme god stil ;)


1. Spiritus er ikke bandlyst, men det er naturligvis bandlyst at drikke sig i hegnet. Et glas rødvin indimellem har en udmærket sundhedsværdi. Der indgår dog ikke alkohol i kostplanen.
2. Det er min egen model, der naturligvis er inspireret af mange af de folk jeg har hørt fra og læst op på gennem årene.
3. En høj måltidsfrekvens gør det nemmere for de fleste at indtage et tilstrækkeligt antal kalorier, hvis man ellers har svært ved at tage på. Kan man indtage nok kalorier gennem 3 måltider om dagen, kan man dog sagtens gøre det på den måde.
4. Frygten for mælk har ikke baggrund i videnskabelig dokumentation. Sukkerindtaget bør holdes på et minimum, men generelt er jeg af den opfattelse, at en 90% 'teoretisk korrekt' kostplan der overholdes 100% af tiden er bedre end en 100% 'teoretisk korrekt' kostplan, der ikke overholdes hele tiden, fordi den ikke tager højde for personens forudsætninger og ønsker.
5. PM for priser.
07-06-2014 13:47 #43| 0

Hej! Fedt initiativ - Og GL micebulldogs! Det skal nok blive godt hvis du holder i og makker ret :-)

@Jizzlen

Du skrev noget som jeg undrede mig lidt over, og er nysgerrig over hvorfor du skriver det, så det kommer lige her:

Jizzlen skrev:
Mice var tidligere faldet i en klassisk fælde, hvor han kun spiste 3-4 måltider om dagen, men til gengæld spiste rigtig store måltider.


Du kalder det en "klassisk fejl" kun at spise 3-4 måltider om dagen

Jizzlen skrev:
3. En høj måltidsfrekvens gør det nemmere for de fleste at indtage et tilstrækkeligt antal kalorier, hvis man ellers har svært ved at tage på. Kan man indtage nok kalorier gennem 3 måltider om dagen, kan man dog sagtens gøre det på den måde.


Her anbefaler du flere måltider, hvis man gerne vil ligge i kalorie overskud. Ikke at det nødvendigvis er modstridende.

Med alt den snak om Intermediate Fasting og forskellige udgaver heraf, så undre jeg mig lidt over du kalder 3-4 måltider en "klassisk fejl"?

Så kan man sige at Intermediate fasting er lidt et specielt spise paradigme, men med chance for at huske forkert, så mener jeg Anders Nedergaard har sagt at alt det med at man skal spise 6 gange om dagen er noget pjat, og at det er det samlede indtag over dagen der tæller.

Ham her gutten hos CJ gik den modsatte vej, og spiste kun 1 måltid om dagen. Netop fordi det var det han synes fungerede bedst for ham. casperjespersen.com/2014/05/08/tadig-sammen-mand-andreas-buch-2/

Hvorom alting er, så er jeg bare nysgerrig omkring hvorfor du mener det er bedre med f.eks. 6 måltider?
Redigeret af Vidx d. 07-06-2014 14:02
07-06-2014 16:52 #48| 1

@Jizzlen

Er vi enige om, at måltidsfrekvensen er ligegyldig, så længe kalorieindtaget er det samme, når målet er vægttab?

@Gizzar

Nu vil jeg gå ud og drikke en liter mælk til ære for dig.

08-06-2014 20:52 #65| 4

Jeg rydder lidt op i tråden og sletter alt, der ikke handler direkte om Jizzlen og Micebulldogs projekt.

Redigeret af tuznelda d. 08-06-2014 22:10
09-06-2014 00:18 #66| 3


Der gik lidt for meget mælkemonster i tråden. Det er nu altid hyggeligt med
lidt disktution på tværs af bordet, når folk kommer med deres gode råd osv. men ærlig
talt, så tror jeg ikke det er den faaaaaarliiige mælk jeg skal koncentrere mig om at
holde mig fra ..

Efter vores første træning i Torsdags, troede jeg bestemt at jeg skulle
køre programmet igennem igen her i weekenden. Men det har været helt uden for
min egen beslutning at jeg ikke har gjort det. jeg har simpelthen haft så ondt, så man
ikke fatter det kan gøre så ondt!! jeg vil ikke kalde mig pivet, men har stort set kun haft lyst til at lægge mig i fosterstilling og forblive der til smerterne er væk!
Dog er det her Søndag aften blevet en lille smule bedre .. så der er håb om overlevelse!




Eftersom jeg ikke har kunne træne, har jeg naturligvis prøvet at fokusere på de andre ting jeg har kunne, nemlig det jeg propper i munden. heldigvis går vi en tid i møde hvor der findes mange gode alternativer til den "tunge" danske vintermad, så den del er egentligt relativt let. endvidere prøver jeg at holde mig fra de fristelser der opstår i løbet af dagen .. ind til videre med god succes.

Imorgen Mandag kommer en rigtig god ven fra Fyn .. vi bliver 2 mænd med en mission, den mission vil jeg i næste blog komme lidt ind på, så ved jeg nemlig meget mere. men jeg kan afsløre at det lidt er omhandlende en ting, der potentielt kunne være livs-ændrende! Så har jeg ikke sagt for meget :)
Derudover kan jeg fortælle at han ud over at være min bedste ven, også er den der er bedst til at motivere mig, da han kender mig rigtig godt og anerkender de udfordringer jeg har med at tabe mig. Vi tager naturligvis et træningspas sammen. fedt fedt fedt.



Det var bare lige en lille update.
Jeg vender tilbage med et "rigtigt" blogindlæg om en uges tid.

God Pinse alle sammen.
09-06-2014 01:23 #67| 0

Fedt med de løbende updates, og godt arbejde, Tuz - at du lige gad at rydde op i tråden :)

09-06-2014 01:29 #68| 0

held og lykke med projektet MiceY

09-06-2014 01:32 #69| 0
nothing878 skrev:
@Jizzlen

Er vi enige om, at måltidsfrekvensen er ligegyldig, så længe kalorieindtaget er det samme, når målet er vægttab?

@Gizzar

Nu vil jeg gå ud og drikke en liter mælk til ære for dig.

Dit spørgsmål til Jizzlen: Jo, der er nede i marginalerne, hvad det kan have af betydning for resultatet, om du spiser 3 eller 6 måltider om dagen. Altså, det er nok ikke værd at spekulere i. Men med flere måltider om dagen, får man nemmere ved at få kontrol over sit indtag, hvilket kan være en fordel til folk der har et fastsat mål i forhold til kalorier, om det så er vægtøgning eller -tab.
09-06-2014 01:36 #70| 0

Det bør vel så påpeges, at man helst skal have energi, når man træner, og derfor helst skal have spist 1-2 timer inden man træner.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar