Notatteknik til forelæsning+bøger - hjælp!!!

#1| 0

Hej PN!


Her kommer jeg og søger hjælp, fordi jeg ved fantastiske folk er herinde! :) :)


Jeg er netop startet på Uni, HA Almen.... og synes det er pokkers svært at følge med hvad noter angår?


Nogen med erfaring i dette? Jeg har selv forestillet mig, at tage noter til alt hvad der står i bøgerne, opdelt i uger osv, så man kan følge med! og så nederst i dokumentet, når der er forelæsninger, et ekstra kommentarfelt til dette...


--


Hvordan gør folk det?


Hilser Lasse :)



03-09-2015 20:52 #2| 6

Disclaimer: Jeg går på RUC_LOL.


Nu har jeg ikke gået på HA Almen, men min erfaring med uni er, at man omkommer langsomt, hvis man både tager noter til det, man læser (op), og fra selve forelæsningen. I hvert fald hvis du har tænkt dig at gøre begge dele meget, meget grundigt. Så foretrækker jeg at lægge det store arbejde til selve forelæsningen. Jeg synes dog, det er en god idé at samle det hele – før og under – ét sted.


Min teknik:


1) Lav en ny Evernote-note/dokument pr. forelæsning med info om dato, forelæser, emne og litteratur

2) Læs pensum, men tag kun opsummerende noter i ovennævnte note – dvs. måske fem hovedpointer pr. tekst

3) Find asap ud af, om forelæser har tænkt sig at lægge slideshows op (farvel, dobbeltarbejde)

4)

a. Har forelæser ikke tænkt sig at lægge noget op, er det med at notere alt det vigtige ned i ovennævnte note

b. Har forelæser lagt et slideshow op, bruges tiden på at høre godt efter og google nye begreber og personer

5) Sæt tags på og smid det i en relevant notesbog i Evernote

6) Se et nyt afsnit af Game of Thrones

Redigeret af poker prince d. 03-09-2015 20:59
03-09-2015 21:08 #3| 0

Kan ikke se noget fag på på Ha Alm. 1 år (CBS? i så fald dog minus OA obv.), hvor det er energien værd at skrive en hel masse egne noter til økonomi/statistik i forhold til at købe de rigtig gode kompendier, der findes.
Det er mere brugbart i min optik at tilføje de aller væsentligste af egne tilføjelse i kompendierne og så ellers hellere bruge tiden på at forstå + øve tingene, end at skrive store ringbind af egne noter, der for 98 % vedkommende aldrig bliver relevante igen.
Tag f.eks. et fag som ME, der er kompendiet allerede 5 gange mere pensumrelevant end grundbogen (i hvert fald bogen af Bentzen og co.).

Redigeret af ElMalo d. 03-09-2015 21:09
03-09-2015 21:24 #4| 2
Moderator

Der er stor forskel på, hvordan folk memorerer en forelæsning. Nu er jeg ikke studerende, men jeg deltager i mange indholdstunge konferencer.

Jeg tager tonsvis af noter. Tegner diagrammer fra Powerpoints, selvom præsentationerne kan downloades. Jeg bruger sjældent noterne efterfølgende, men jeg husker indholdet langt bedre, end hvis jeg blot passivt har lyttet.

Tager jeg ikke noter, kommer tankerne let til at drifte i alle mulige andre retninger... Især hvis forelæsningen ikke er super interessant.

03-09-2015 22:24 #5| 0

Mikro - fokuser på øvelsestimerne og opgaver. Brug noter som NanoQ foreslår til at huske det bedre - ikke andet, og så følg godt med i øvelsestimerne og prioriter at få kigget på øvelserne inden.

OA - som poker prince, læs og skriv kun få hovedpointer efterfølgende. Eksamen er med hjælpemidler og afsluttende er et projekt.

ME - Lad være med at springe over hvor gæret er lavest få læst og fokuser på at forstå teksten, hvis du forstår det du læser - så glem noterne (med mindre det hjælper dig). Prioriter at løse opgaven med din gruppe hver uge selv om i ikke skal fremlægge, så er du rigtig godt inde.

Statistik - Som ovenstående - læs og forstå, glem/nedprioriter noter når du læser (hvormindre det hjælper dig til at forstå koncepter ofc!). Ssh. som du går i gennem nu kan det fx. hjælpe dig at skrive noter i, hvis du er typen der har svært ved at læse matematik (hvilket 90% af HA har ved den del). Derudover prioriter opgaver, behøver ikke lave dem, men for guds skyld få kigget på dem da øvelsestimerne giver dig 400% mere end forelæsningerne gør. Din eksamen kommer til at være bygget rigtig meget op om let forståelse og vigtigst - databehandling, hvilket du lærer i øvelsestimerne og hvilke formler du skal skrive ind i dit dokument før du trykker på knappen og lader Sas JMP gøre sit arbejde (når du først har styr på det, hvilket du ikke skal stresse over). Meget brugervenligt program.

Ovenstående er fra HA på CBS, så er du fra Syddansk el. andet så tag det du kan bruge :-)

03-09-2015 22:39 #6| 0

poker prince og NanoQ nailer tingene meget godt.


Personligt fik jeg selv klart mest ud af en forelæsning ved at forberede emnet inden forelæsningen.


Kan du få fat i slideshowet inden, så print det ud og tag med. Kan du ikke få fat i det inden eller efter, så tag et billede, det tager 2 sekunder.


Hvis du har Officepakken vil jeg anbefale at du bruger Onenote til at tage notater. Alt afhængig af dine evner til at få fyldest gørende noter ned på papir under forelæsningen, så overvej at renskrive dem og tilføje mangler efterfølgende.

04-09-2015 10:19 #7| 0

Jeg er netop startet på HD 2. del, og vi er blevet tilbudt et kursus i almen studieteknik (for HD 2. del). Jeg kan dog ikke se, at det skulle være så forskelligt fra andre studier. Du kan finde præsentationen her, hvis det lyder interessant: PP studieteknik

04-09-2015 16:00 #8| 2

Sørg for at blive gode venner med den bedste i klassen til at tage noter og lån dem af ham nær eksamenstid. Det er testet og virkede glimrende. ;-)

05-09-2015 07:34 #9| 0

Underviser ofte i studie-og notatteknik.


Det vigtigste er at finde en form, der giver mening for dig, og den overordnede pointe med noter er, at de helst skal afspejle din forståelse af det stof du arbejder med (I stedet for blot at være en hovedløs afskrift af noget andre har sagt/formuleret). På den måde bliver stoffet gennemarbejdet og læring tillægges og systematiseres i forhold til din tidligere viden på området (Teori ifølge Lev Vygotskij)

Desuden kan det anbefales at blive klogere på egen foretrukne læringsstil (David A. Kolb), for at afdække styrker og svagheder (udfordringer) i din tilgang til ny viden.

Tag testen her (tager 10-15 min)http://www.ventures.dk/studieteknik/Laeringsstil/Test.htm (Vælg den uden login)

og læs efterfølgende om de fire typer via overskrifterne på resultatsiden.


God studielyst

Redigeret af dallernofler d. 05-09-2015 07:37
12-09-2015 22:50 #10| 0

Jeg siger mange tak for svarene folk :) Hvor er i dejlige med svar her på PN :)


meget nyttigt, takker igen :)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar