Jeg har aldrig haft så travlt før, som jeg har i øjeblikket. Vores to store race-deals på PokerNet (Betfred og Betsafe) går rigtig godt og det skaber en ekstremt stor mængde support, som vi skal håndtere. Samtidig er forummet også meget aktivt i øjeblikket og trafikken på PokerNet er generelt steget meget igennem de sidste par måneder.
Alt dette er selvfølgelig positivt, men når man arbejder 16 timer om dagen, så begynder det at blive lidt hårdt. Derfor har vi netop fået fat i en ny medarbejder og jeg glæder mig meget til at få ham i spil hurtigst muligt, så service niveauet på PokerNet lige kan få et ekstra nøk i den rigtige retning.
CAP London Vi var for et par uger siden i London til konference og det kom der et par interessante ting ud af. Jeg var booket som speaker på to paneler og det lykkedes mig at misse begge to, hvilket jeg ikke er specielt stolt af. Det første panel var så forsinket, at jeg blev nødt til at droppe det, da jeg havde en aftale en times kørsel fra central london, hvor jeg skulle hente mit nye ur, som jeg er super glad for. Det ser for resten således ud:
Det næste panel jeg skulle tale ved var mindre, og da jeg vågnede op 1 time før det startede med hvad der bedst kan betegnes som rimelig hardcore druk/junkfood mave, så var jeg nødt til at aflyse. Jeg burde måske have regnet ud, at hardcore indisk mad (og 20 genstande) ikke var den bedste ide, når jeg har levet ekstremt sundt de sidste 3 måneder.
Men man må jo videre og generelt fik jeg holdt et par gode møder i London og sagt hej til en masse mennesker, og det er i sidste ende en vigtig del af det hele.
Sport Casino.dk/PokerNet er ved at være et aktivt folkefærd i den maltesiske sportsverden. Som man kunne læse i min blog omkring menneskerne her på Malta, så forsøger Prip (IT) at integrere sig ved at infiltrere den maltesiske badminton mafia og han har fået fin succes. Han fortalte i hvert fald meget levende omkring deres forestående match imod de invaderende horder fra Marokko. Kick som ass, seabass!
Jeg er begyndt at spille rugby, da amerikansk fodbold ikke er noget man dyrker på Malta og det er en del anderledes. Jeg blødte lidt og havde lidt ondt efter sidste træning, men da jeg er en stor fan af organiseret slåskamp, så er det right up my alley!
Vi er halvvejs igennem sæssonen, så jeg regner med bare at træne denne sæson ud og dermed være klar, når næste sæsson går i gang. Det er for svært at komme ind i systemet midt i sæsonen.
Ikke at spille en kamp udsætter også mit optagelsesritual, hvilket jeg er ret glad for (vil ikke sige for meget, men det kaldes et "flaming asshole" - og ja, rugby spillere er lidt underlige og lidt gay).
PokerNet På PokerNet siden regner vi med at have et par gode deals klar snart. Everest Poker er ved at have en EU licens kørt i stilling og Classic flytter til 888 netværket. Begge ting er gode nyheder og vi regner med at lave solide value deals begge steder, hvilket inkluderer races, value added MTT's etc..
Nå, nu skal jeg forsøge at nyde resten af søndagen (læs: se 6 nations cup og slappe af), så lad venligst vær med at sætte mig i arbejde (snak pænt til andre på forummet og lad være med at spamme :)).
Ved du om der er nogle referater fra CAP London og/eller noget litteratur fra affiliate-verdenen som er værd at læse? Jeg synes det økonomiske miljø som er opstået omkring poker/sportsbetting er enormt spændende, så jeg kunne godt tænke mig at læse mere omkring det.
Flaming asshole LOL.. det skulle vel ikke være hvor man får et stykke toilet papir sat mellem ballerne og sat ild til det, for så at skulle slukke det uden at bruge hænderne?