Hvem sidder der bag skærmen? Jeg har fået skarp besked af vores IT ansvarlige på, at jeg skal lave en blog. Men hvad skal sådan en handle om? Poker? Well, det ville være rimeligt oplagt i hvert fald, men jeg tænkte at jeg i stedet ville lave en blog omkring PokerNet Teamet. Hvad er det for nogle sjovere, som sidder hernede på Malta og sletter affiliate spam? En naturlig start er, at præsentere de folk, som render rundt hernede:
Martin Martin er PokerNets altmuligmand. Han står for alt fra at holde styr på forummet til at betale regningerne. Han er nem at kende med hans karekteristiske røde look og hans trang til at forvilde sig ud i meget maleriske fortællinger fra hans mange besøg på toilettet. Ja, der går sjældent en dag uden at Martin har en "lokums-historie" eller to, som selvfølgelig skal deles mens frokosten indtages. Martin er glad for at træne og som resultat er jeg indlagt til at spille Squash med ham ca. 2 gange ugentligt. Det er nogle tætte kampe, men jeg er vidst marginalt foran stadig, selvom han har spillet faretruende godt de sidste par gange.
Banditten ser således ud:
Prip Prip (Thomas Prip) er det nyeste skud på PokerNet stammen. Han er ansvarlig for web development og ja... praktisk talt alt andet der har noget med informationsteknologi at gøre. Det er blandt andet også ham, der har lavet dette blog modul, og når selv jeg kan finde ud af at bruge det første gang, så må han have lavet et anstændigt stykke arbejde.
Derudover er Thomas det mest integrerede blegansigt på øen. Han spiller badminton i Birkirkara Badminton klub og han er så vidt vides den eneste ikke-maltesiske spiller på holdet. Jeg søgte lidt efter dem på nettet og fandt det her. Ved ikke rigtig hvad jeg skal sige:
Thomas er ikke at finde på ovenstående video, så vidt jeg lige kan se, men det er ham der sidder i midten i sort på dette billede:
Chris Chris er affiliate manager for PokerNordica og derfor ikke 100% en del af PokerNet teamet. Man han skal selvfølgelig stadig med, selvom han er et medlem af "the dark side" som casino.dk selvfølgelig kaldes. Chris er samtidig det store hvide håb på Malta. Hans fortid som semi professionel rugby spiller i Australien gjorde ham til en instant stjerne hernede.
Det er Chris i midten med brækket arm:
Erik Erik er direktør for casino.dk og pokermanager for PokerNordica og har tidligere haft den store ære at have prydet MPN's forside. Han er en meget hårdtarbejdende mand, som til og med spiller relativt godt poker.
Erik har planer om at spille et par EPT events i år og med lidt held tror jeg nok, at han skal vise en god figur.
Det her billede af Erik er helt fantastisk :-)
Søren IT ansvarlig for alt der har med casino.dk at gøre. Han er dog ikke ligefrem udpræget pokermand og har vidst engang udtalt sig grimt om spillet. Sådan noget kan vi selvfølgelig ikke sidde overhørigt og Søren er derfor blevet pålagt for eftertiden at skulle spille med i fredagshyggeturneringen på kontoret.
Søren
er ekstremt glad for snaps. Faktisk så glad for snaps, at han begynder
at mumle i skægget og gnide hans hænder imod hinanden bare ved tanken
om de gylde kommendråber.
Sidst, men ikke mindst, så håndterer han en del supporthenvendelser for PokerNordica. Da han samtidig er jyde kommer der en del sjove episoder ud hans supporteventyr. Skriver man noget helt igennem dumt til PokerNordica supporten, så kan man være stensikker på, at der sidder en høj jyde på Malta og råber: "Ahmen, ham her skulle da bare have nogle knyttere!" (indsæt selv tyk jysk accent).
Texasfolket For at dette første indlæg ikke skal blive alt for langt, så slår vi et par folk sammen. Texas banden består af Enok og Kresten, som ses på nedenstående billede. De har delt kontorplads med os i 2008, men fra 2009 har de besluttet at de skal ud og have noget større, så der må vore veje skilles. Men mon ikke de stadig kan blive inviteret med til den årlige julefrokost?
Kresten til venstre og Enok til højre:
The Jener The
Jener har mange kælenavne, som jeg nok skal undlade at afsløre her.
Manden er ekspert i fransk fodbold og renser så meget af i øjeblikket,
at selv jeg overvejer at spille hans bets - og jeg havde ellers svoret,
at der skulle være 3 torsdage i en uge, før jeg begyndte at bette på
noget så usmageligt som fransk fodbold.
The Jener er samtidig
den mest festlige mand på øen. Har man lyst til at gå en tur i byen, så
er det Jener man skal have fat i. Han var eftersigende gået på
vandvognen grundet en knæoperation, som gjorde at han skulle slappe
lidt af og ligge med benet oppe, men nu da benet har det bedre, så tror
jeg ikke der går mange dage før han er tilbage i sadlen.
Jeg
havde desværre ikke et billede af Jener hvor han kigger op. Her sidder
han og er en almen positiv indflydelse på min søn (hmmm...).
Simon Simon
(the diamond) var tidligere ansat af casino.dk, men er i dag affiliate
manager for 24h poker. Rygtet siger at han gør det godt derovre, så det
kan godt være, at jeg vil prøve at drikke ham fuld og se hvad jeg kan
få af super deal til jer en af dagene ;-)