Denne blog startede som PokerNet teamets blog, men da jeg ikke længere sidder på chef stolen for PokerNet, så bliver den nu til "DanTheMan's blog". Jeg ved ikke hvor meget jeg vil skrive i den, men der skal nok komme noget eder og sværg samt et par røverhistorier.
Jeg har aldrig haft så travlt før, som jeg har i øjeblikket. Vores to store race-deals på PokerNet (Betfred og Betsafe) går rigtig godt og det skaber en ekstremt stor mængde support, som vi skal håndtere. Samtidig er forummet også meget aktivt i øjeblikket og trafikken på PokerNet er generelt steget meget igennem de sidste par måneder.
Alt dette er selvfølgelig positivt, men når man arbejder 16 timer om dagen, så begynder det at blive lidt hårdt. Derfor har vi netop fået fat i en ny medarbejder og jeg glæder mig meget til at få ham i spil hurtigst muligt, så service niveauet på PokerNet lige kan få et ekstra nøk i den rigtige retning.
CAP London Vi var for et par uger siden i London til konference og det kom der et par interessante ting ud af. Jeg var booket som speaker på to paneler og det lykkedes mig at misse begge to, hvilket jeg ikke er specielt stolt af. Det første panel var så forsinket, at jeg blev nødt til at droppe det, da jeg havde en aftale en times kørsel fra central london, hvor jeg skulle hente mit nye ur, som jeg er super glad for. Det ser for resten således ud:
Det næste panel jeg skulle tale ved var mindre, og da jeg vågnede op 1 time før det startede med hvad der bedst kan betegnes som rimelig hardcore druk/junkfood mave, så var jeg nødt til at aflyse. Jeg burde måske have regnet ud, at hardcore indisk mad (og 20 genstande) ikke var den bedste ide, når jeg har levet ekstremt sundt de sidste 3 måneder.
Men man må jo videre og generelt fik jeg holdt et par gode møder i London og sagt hej til en masse mennesker, og det er i sidste ende en vigtig del af det hele.
Sport Casino.dk/PokerNet er ved at være et aktivt folkefærd i den maltesiske sportsverden. Som man kunne læse i min blog omkring menneskerne her på Malta, så forsøger Prip (IT) at integrere sig ved at infiltrere den maltesiske badminton mafia og han har fået fin succes. Han fortalte i hvert fald meget levende omkring deres forestående match imod de invaderende horder fra Marokko. Kick som ass, seabass!
Jeg er begyndt at spille rugby, da amerikansk fodbold ikke er noget man dyrker på Malta og det er en del anderledes. Jeg blødte lidt og havde lidt ondt efter sidste træning, men da jeg er en stor fan af organiseret slåskamp, så er det right up my alley!
Vi er halvvejs igennem sæssonen, så jeg regner med bare at træne denne sæson ud og dermed være klar, når næste sæsson går i gang. Det er for svært at komme ind i systemet midt i sæsonen.
Ikke at spille en kamp udsætter også mit optagelsesritual, hvilket jeg er ret glad for (vil ikke sige for meget, men det kaldes et "flaming asshole" - og ja, rugby spillere er lidt underlige og lidt gay).
PokerNet På PokerNet siden regner vi med at have et par gode deals klar snart. Everest Poker er ved at have en EU licens kørt i stilling og Classic flytter til 888 netværket. Begge ting er gode nyheder og vi regner med at lave solide value deals begge steder, hvilket inkluderer races, value added MTT's etc..
Nå, nu skal jeg forsøge at nyde resten af søndagen (læs: se 6 nations cup og slappe af), så lad venligst vær med at sætte mig i arbejde (snak pænt til andre på forummet og lad være med at spamme :)).
Store flyttedag Kl. er 9.30 og jeg sidder på kontoret (denne blog er startet 9.30 - der kommer nok nogle ting i vejen løbende, så den bliver nok først postet om nogle timer). Jeg havde dog forventet at være på kontoret i dag kl. ca. 13-14 eller sådan noget.
Jeg skulle nemlig flytte fra min lejlighed her til morges, fordi vi har haft nogle fugtskader (og kender man malteserne, så siger man ikke ja til at vente på, at sådan noget bliver udbedret - det kan tage meget lang tid). Så jeg var tvunget til at flytte, men det passede egentlig meget godt, for vores søn er ved at være så stor nu, at vi godt kunne bruge lidt mere plads. Markedet hernede er dog stadig meget presset, da det dersens lavkonjunktur (måske endda recession) ikke helt er slået igennem endnu. Så det er utrolig svært at finde noget ordentligt og priserne er faktisk også på et pænt niveau.
Men dette skal ikke være en blog indlæg omkring det maltesiske ejendomsmarked, men om det mest effektive jeg til dato har set på Malta - nemlig flyttemændende. Jeg havde fået besked på, at de ville komme imellem 8.00 og 9.00 i morges og de var der kl. 8.00 på slaget. På lidt over 20 minutter havde de 6 mand fået alle vores ting ned fra 9 etage og ind i deres lastbil og var på vej imod vores nye adresse. Jeg måtte virkelig skynde mig ned i bilen og komme efter dem, så de ikke skulle stå for længe og vente det nye sted. Da jeg kommer derover er de allerede godt i gang med at tømme lastbilen og der går ikke meget mere end 15-20 minutter fra jeg har åbnet døren til de er færdige.
Malteserne lider generelt forfærdeligt meget af "det vi ikke når i dag når vi nok i morgen" syndromet og alt går ekstremt langsomt. Så når man stilles overfor en situation, hvor de uden diskussion fremstår mere effektive end praktisk talt alle danske selskaber ville være det, så bliver man lidt rystet - på den gode måde :-)
Nu har jeg lige pludselig en masse tid til overs - noget jeg ikke har prøvet i et par uger. Men hvad skal den bruges til?
Måske invitere konen ud på en lang frokost? Det ville helt sikkert score nogle point. Man kunne også forberede ens rejse til Danmark i god tid (skal rejse i morgen - i god tid betyder, at jeg har parket kufferterne mere end 10 minutter før jeg skal ud af døren). Either way, så er det rart at have noget fritid.